|
1
registreret Arne Thomsen
54
gæster og
198
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Loppen gør, loppen glammer
Og Michael hvor vil du gerne spise kirsebær med mig, og du prøver virkelig,, men der mangler meget endnu,
at være uimponeret er et skridt på vejen og det skridt har du taget, men din forstand har ikke fulgt med,
du forstår simpelthen ikke de mest fundamentale ting vi debatterer
du magter ikke engang at forstå den kritik jeg retter imod dine synspunkter,
hver gang man retter en kritik imod dig, svarer du aldrig på kritikken, men du fremstiller sagen som om din tænkning blot er mere omfattende end alle os andres tænkning, og at du har taget højde for det hele, foregrebet enhver indsigelse og kritik. Men undskyld jeg siger det, men det er grinagtigt og dumt gjort af dig, for du er ikke på niveau, på højde med situationen eller de spørgsmål og problemstillinger vi drøfter. Og det kræver ligesom at du ka forstå og forholde, og gider forholde dig til hvad jeg skriver, førend du reducerer det jeg præsenterer og repræsenterer til en delmængde af din alvidende altomfattende system, der reducerer alt til noget med Selvet og dette at kende sig selv. Jeg har sagt det hundrede gange, dette har intet med kristendom at gøre, du er i en anden boldgade, yogaens og Gîtâens boldgade og erkendelsesteoretisk er du hos Krishnamurti. Det er en katastrofe at se hvordan du, og Jan Sero, Rubæk og Esther fx, hvordan I blander 2 diskurser sammen i en pærevælling. Der er en verden til forskel på hvordan kristendommen besvarer menneskets eksistentielle spørgsmål, opfatter og forstår mennesket og tiltaler mennesket og hvordan I så gør det. Uanset hvad du siger så stiller du dig religionsfilosofisk i den samme tradition og skole som Jan Sero, Rubæk og Esther, I roder rundt i det samme Sind, har det samme Sind (eller opmærksomhed) som udgangspunkt (og I gør Jesus til eksponent for dette Sind/opmærksomhed og ligestiller det med helligånden). Og sagen er at kristendommen ikke har fokus på dette Sind/opmærksomhed og at spiritualitet intet har at gøre med dette Sind/opmærksomhed, denne forbandede monisme og altgennemtrængende og omfattende Selv eller monade der har sat sig på alt og som en anden big bang skal forklare alt er en ukendt størrelse for kristendommen. Det ene er metafysik som Sind og substans (kendetegnet ved determinisme og sammenhæng/kontinuitet (monisme)) og det andet er metafysik som begivenheder/hændelser (kendetegnet ved indeterminisme/skabelse/nyskabelse og diskontinuitet, altså frihed, dualisme som dualitet, "jeg du" fænomen).
Det du Michael og Jan Sero er beskæftiget med betegnes som synd indenfor kristendommen, som relationsløshed og som dette at mennesket går til grunde i sig selv og dets Gud her. Alt er som det er og altid har været, skabelse og nyt er en umulighed (et deprimerende synspunkt Gîtâen igen og igen er eksponent for). Dette er yogafilosofiens pessimisme. Mennesket er en slave, der skal kæmpe sig frem til frigørelse og når det så endelig når frem dertil, ja så er fandeme alt som det altid har været, kors i røven hvor er det elendig og deprimerende ved siden af kristendommen, hvor Friheden er selve udgangspunktet og dramaet opstår som et ægte kærlighedsdrama mellem Gud og mennesket om at skabe ny fremtid sammen, ny tid sammen, derfor (pga Friheden som selve udgangspunktet) er kristendommen hinsides lov og natur, og da især hinsides naturlov (også i den sammenhæng at Kant er vildt interessant).
Den ide at vores kundskab er ubegrænset er en snæver idé, hvorimod tanken om, at vores kundskab er snæver, får ubegrænsede følger. Edgar Morin.
Glemmer aldrig dine utallige professorindlæg hvor du forklarede alt, simpelthen ALT, og satte kristendommen ind i dit omfattende virkelighedsbillede og verdensforklaring, som en både mindre del og også mindreværdig del. Og hvad var det du diskede op med, jo det var alt set fra narcisisten Michaels synspunkt. Kort og godt så forklarer du alt ud fra dig selv Michael. Også Russell's kritik af Kirkegaard, selv om Kirkegaard dog i det mindste havde styr på visse forhold og havde respekt for en hel del begreber.
En mand som dig, der er så ordinær i tænkning, og som overhovedet ingen struktur har på sin tænkning og ej heller omgås begreber med respekt (men helt respektløs sjofler dem subjektivistisk til), du kan ikke det du så gerne ville,,, du vil så gerne, men du kan ikke min ven,,,, (indse dog din begrænsning (menneskelighed) og hold dig til det du brænder for og har styr på)
Det sygelige ved dig er at du direkte går efter at være nummer 1, den store (den navnkundige), og nok især derfor kikser det totalt for dig. I stedet for at bidrage med det du kan og har forstand på og brænder for, da vil du sidde på det hele og være den al-vidende, ham der kan udtale dig om alt. Og dermed er du endt som den alvidende fjols du er.
Og det er lidt synd, for dum er du jo ikke, men du er je heller den gigant du er i dine egne grandiose narcissistiske forestillinger.
Forskellen på dig og mig, ligger i disse ord her:
Den ide at vores kundskab er ubegrænset er en snæver idé, hvorimod tanken om, at vores kundskab er snæver, får ubegrænsede følger.
mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS:
din definition af kærlighed er en katastrofe, intet mindre end en katastrofe og løgnagtig og intetsigende.
Hvad er kærlighed? Kærlighed er en uendelig virkelighed.
Kærlighed er stilheden og det uendelige rum.
Nøjagtig den form for kærlighed fik Hitlers børn at føle, og de blev retarderet eller retarderede. Og det er også den eneste form for kærlighed du aldrig må udsætte kvinden for. Hun vil kede sig ihjel og finde en elsker hurtigst muligt, i hvis øjne hun er noget helt særligt, den helt specielle, unikke og uundværlige, den udvalgte, den eneste ene for en anden. Hun vil ind i et "jeg du" forhold igen, hvor hendes personværdighed konstitueres.
Du Michael og Jan Sero, I burde begge sentimentalundersøges. Her på Institut for Kristologisk Antropologi og Ontologi, har vi tænkt at åbne et ambulatorium for folk der er fanget i Sindets og opmærksomhedens selvforagt, denne demens monisme og determinisme, dette slaveri uden frihed og liv (uden begivenheder), uden nyskabelse/skabelse, hvor mennesket er en medvirker i skabelsen, nyskabelsen. Hvor mennesket er den 8. dags medarbejder, som 1 Mosebog lige når at få påpeget og som slår igennem med fuld musik hos Paulus.
PPS:
Du skriver:
Kristendommen bør være baseret på Jesus og ikke på Paulus. Det er på ingen måde en erkendelse af Guds Rige, Paulus giver udtryk for.
Det er svært for mig at ta dig alvorlig, når du efter så grundige studier i Paulus og evangelierne, stadig kan komme med en sådan udtalelse der viser at du ikke har forstået problemstillingen evangeliernes Jesus og Paulus evangelium om Jesus Kristus eller Kristus Jesus.
Det er netop Pauls' eskatologiske forståelse af Guds Riget som han uløseligt forbinder med Jesus Kristus, der gør at det ikke er et enten eller spørgsmål, altså evangeliernes Jesus contra Pauls evangelium og Kristus Jesus; men at det er evangeliernes Jesus og Pauls evangelium om Jesus Kristus.
Evangeliernes Jesus taler om Gudsriget og det især ved hjælp af lignelser, men for Paulus er Gudsriget en opstandelsesbegivenhed der er brudt igennem, og som man ikke kan tale om, men må bevidne og beskrive.
Det du og andre overser i jeres ukritiske naivitet, er at evangelierne er teologiske biografier, og derfor på ingen måder er bedre kvalificeret som baggrund for kristendommens opståen eller hvem Jesus er og var, end de Paulinske breve.
Det jeg begræder mest er at man ikke lod Paulus udarbejde en biografi over Jesu liv og færden. Han havde trods alt omgang med mennesker der kendte Jesu liv og færden. En biografi af en mand der ikke har brug for Helligånds undfangelse og jomfrufødsel, dette ville ha været spændende læsning.
PPPS:
Den her for børn (Michael og Jan Sero og Thomas):
Fordi sukker smager godt, er det ikke sikkert det er sundt. Jesu ord er sodavand fyldt med sukker og ikke andet, altså tomme kalorier.
Den her for voksne, de voksne (voksne med interesse for Paulus og Freud):
Fordi rygning ser smart ud og er et stærkt billede på eller identifikation med status autoritet og voksenhed/faderlighed og filmhelte, er det ikke sikkert at kropselvet synes det samme. Rygning er en overjegs problemstilling. Livets ånds love, nægter at deltage. I Kristus, hvor det er livets ånds love der regerer og vi ikke en under en opdrager, loven, overjeget, ville dette ikke kunne forekomme. Rygning er et tegn, det er et sprog, det er et signal/tegn, eller et sprog, der hører til i et hierarkisk statisk samfund, hvor man er under en opdrager, loven eller overjegets voldelige magtindflydelse. Den unge og usikre sender et signal, se jeg er også en autoritet, en faderfigur, en filmhelt. Se jeg er en Brahmin. Men vi må sige dertil, du skulle hellere kysse og suge, lære din mund at kende igen (det skyldes alene orale erogene/erotiske fortrængninger). Derfor har jeg også i mange år (30 år taler vi om) forlangt kysserum som alternativ til rygerum. Videnskaberne gir mig ret, at kysse er også noget af det mest sunde et menneske kan foretage sig og rygning er noget af det mest sundhedsskadelige man kan foretage sig. Ligeledes har jeg fundet ud af at mennesker der tror på Gud/autoritet og andre statiske faderfigurer, de har tendens til at ryge.
Den sidste undersøgelse og rapport er rystende læsning. Det har lige vist sig at mennesker der benytter sig af kysserummene de har en væsentlig kortere levetid end dem der ryger, bruger rygerummene. Dem der bruger kysserummene bliver udsat for voldelige overfald, ofte med døden til følge. Det har vist noget at gøre med jaloux ægtemænd.
|
|
|
|
