|
1
registreret
(1 usynlig),
42
gæster og
115
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Min meditation
|
Kære Michael.
Som jeg nævnte for dig i Chat-boksen, finder jeg dit indlæg indholdsrigt og absolut læseværdigt. Det vil føre for vidt at kommentere det i detaljer, og jeg vil derfor begrænse mig til at tage visse aspekter op.
Dine betragtninger om at identificere magneterne, d.v.s. de dynamiske faktorer, der ligger dernede i det ubevidste og foranlediger virkninger oppe i den vågne bevidsthed, kan jeg tilslutte mig. Dette vil altid være et godt skridt på vejen.
Men så skal man – ifølge mine egne erfaringer – være omhyggelig med analysen af ens egne motiver for en given handling. I den vågne bevidsthed kan jeg’et undertiden drive gæk med én, så man bilder sig selv ind, at man handler ud fra agtværdige bevæggrunde, medens der i virkeligheden er tale om, at det er ens aggressive selvhævdelse, der er dynamoen dernede i det ubevidste. Det vil blive for pinligt for mig, hvis jeg skulle give eksempler på mine egne erfaringer i så henseende.
Vort debatforum er jo ikke et bekendelsesforetagende, men du må tro mig på mit ord, når jeg siger, at jeg ofte har fortrudt visse handlinger bitterligt, når jeg ved nærmere eftertanke har kunnet konstatere, at jeg i min vågne selvforståelse har tillagt mig selv agtværdige handlemotiver, skønt det var ganske andre hensigter, der i virkeligheden drev værket. Dette er inspireret af følgende, som du skriver:
»Begyndelsen til forståelsen af jeget ligger i forståelsen af den sociale sammenhæng. Det billede jeg har dannet mig af mig selv er delvis dannet ud fra det billede andre har dannet sig af mig, ligesom jeg, i det billede, de har dannet mig af dem, bidrager til deres egen opfattelse af sig selv.
Man kunne kalde det min sociale rolle. Normalt opdeler jeg tilværelsen i det, der er udenfor mig og det, der er indenfor mig. Der er min sociale rolle udenfor mig, det, andre mener om mig og der er min identitet, det billede, jeg har bygget op om mig selv inden i mig.« (Citat slut).
Det er altid vigtigt at have opmærksomheden henvendt på, hvordan man selv virker på andre og på, hvordan andre virker på én selv. Der vil altid være tale om en vis reciprocitet i samværet med andre.
Men – thi der er efter min opfattelse et ’men’ – og dette forbehold flyder af, at man her har at gøre med den måde at fremtræde på, som man ønsker at vende ud mod verden. Hvis man gerne vil opfattes som venligt forstående, anlægger man venlighedens og forståelsens maske og taler igennem den til omgivelserne.
En maske, som man taler igennem, hedder ’persona’ (per = igennem, og sonare = at frembringe lyd) og dette er oprindelsen til det psykologiske udtryk ’personligheden’. Man kunne sige, at ens personlighed er et kompromis mellem på den ene side de dynamiske faktorer, der driver ens adfærd, og på den anden side det, der er det mest hensigtsmæssige i den aktuelle sociale interaktion.
De dynamiske faktorer i én selv kan være bevidste, men de kan også ligge nede i den ubevidste del af psyken, så man i vågen tilstand end ikke aner, at de er en del af én selv. Er der for eksempel tale om, at to mennesker mødes og sød musik opstår, begynder de jo ikke med at sige, at de vil i seng med hinanden.
De anlægger hver for sig en maske, hvor de tager sig positivt ud i den andens øjne, og samtalen mellem dem vil bære præg af denne gensidige sympati. Ingen af dem er måske bevidste om, at det er sex, der er målet for den sympatiske interaktion. Dette kan være kommunikeret gensidigt i form af kropssproget, der kan sende signaler direkte ind i modpartens ubevidste del af psyken, uden at den pågældende er sig det bevidst.
Jeg nævner dette for at sige, at ens personlighed ikke nødvendigvis er kongruent med hele én selv, men at der kan være dynamiske faktorer i det ubevidste, der kan spille én et puds. Og hvis disse dynamiske faktorer er så stærke – eksempelvis trangen til at få magt over andre eller trangen til at forplante sig – at de griber forstyrrende ind i den personligsstyrede tilværelse, kan der opstå alvorlige komplikationer.
Det er muligt, at vi senere kan vende tilbage til disse komplikationer, hvis der måtte blive anledning dertil.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
