|
0
registrerede
15
gæster og
119
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Min meditation
|
Kære Kristian.
Jeg har faktisk længe ventet denne reaktion fra dig. Du elsker jo at hæve den moralske pegefinger mod mig, uanset hvad jeg bliver udsat for fra andres side. Jeg formoder at den psykologiske forklaring er en blanding af, at vi ser forskelligt på visse ting, og at du anser mig for mentalt robust nok til ikke at blive såret af din kritik. Men det er kun et gæt.
Din "velkendte måde" er, at fejlen altid er min. Det gør intet indtryk på dig, at mine kontroverser altid er begyndt med, at andre har kritiseret mine udtalelser, og hver gang jeg har efterlyst beviser på det modsatte, er jeg blevet mødt med tavshed. Jeg har nemlig altid min dokumentation i orden.
Jeg bærer ikke på nogen måde nag, Kristian, men jeg husker da tydeligt dit ubeherskede og ubegrundede angreb på mig første gang vi mødtes i en debat. Du kaldte mig vist charlatan og meget andet godt, men senere måtte du så revidere dit syn på mig. Så en løftet pegefinger fra dig, som i ovenstående indlæg, kan ikke rigtig ophidse mig.
For lige at få sat anledningen på plads. Efter en lang debat og fra Michaels side både bitter og med grove udtryk skrive han en sen aften et indlæg, hvor han hele vejen igennem påstår, at jeg har sagt det modsatte af, hvad jeg rent faktisk har sagt. At indlægget samtidig er holdt i en groft hånende tone, er her en biting.
Hvad er forklaringen på dette besynderlige uigennemtænkte indlæg? Jeg stillede et enkelt spørgsmål, som kunne give ham en begrundelse for at trække det tilbage. Jeg gjorde det bl.a. fordi jeg tidligere har oplevet Michael undskylde en tilsvarende situation med, at han havde fået for meget at drikke. Det er jo heller ikke første gang vi oplever ubeherskede følelsesudbrud fra Michaels side.
Både i tilfældet Michael og tilfældet Arne fokuserer du ensidigt på hvad jeg skriver i mine svar, og ignorerer fuldstændig deres underlødige angreb på mig. Hvorfor. Er det fordi du lige som en håndfuld andre har udvalgt mig til yndlingsoffer for had og foragt og andre ukærlige følelser. De samme mennesker som svælger i verbale udgydelser om deres kærlige indstilling til menneskene. Kun en her lever op til dette, og ham har jeg ingen kontroverser med, skønt vi er lodret uenige om flere ting.
Det hele munder ud i jeres opfattelse af, hvad en debat skal være. Det er ikke en mentalhygiejnisk foranstaltning, som vi skal bruge til at trøste og klappe hinanden på skuldrene. Det er et sted, hvor meninger brydes og man kan lære nyt. Formen er ikke så vigtig som indholdet.
Ind imellem føler jeg virkelig at jeg spilder min tid her, når jeg bestandigt skal forsvare mig mod et fantasibillede af mig, der fremstiller mig som selvoptaget, højrøvet, arrogant, plat, uvidende, ubegavet og som du nu påstår, dobbeltmoralsk, en holdning til mig jeg aldrig har mødt i begavede kredse, og det kan du så fortolke som du vil.
Når dit debatoplæg nu handler om selvfordybelse, så synes jeg du skulle følge det op med at prøve at se objektivt på dine egne handlinger og undersøge dine skjulte motiver. Du er en intelligent mand med en mangesidig viden, så det burde du have visse forudsætninger for, så jeg ikke længere skal opleve så ensidige udgydelser fra dig som i ovenstående indlæg. Det finder jeg nemlig i allerhøjeste grad dobbeltmoralsk.
Mvh
Ole Bjørn 
P.S. Jeg skrev to indlæg sent i aftes, et svar på et angreb og et debatoplæg, som jeg brugte en del tid på. Du angriber et velbegrundet spørgsmål i det første, og kommenterer overhovedet ikke det andet. Hvorfor Kristian. 
|
|
|
|
