|
0
registrerede
701
gæster og
300
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Lys
|
Jeg giver lige opstandelsen ny opmærksomhed
Opstandelsen har intet at gøre med isoleret eksklusivt om Jesus er opstået.
Jeg er enig, men det er kristentroens grundlag, og der var jo ikke andre der var opstået på Paulus tid. Paulus omtaler selv Kristus som førstegrøden.
Den opstandelse han så frem til var så sikkert et håb og virkelighed, da han mente, at ha en pant på dette. Nemlig Helligånden. Men forvandlingen til det nye menneske vil jeg også betegne som en slags opstandelse, da tanken er: det gamle menneske dør.
Skriftstederne i mit skriv viser det jeg mener.
Paulus skrev tydeligt, han forventede et himmelsk evigt liv sammen med de hellige og Jesus, ja han glædede sig ligefrem, ifølge skrifterne.
Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.
Ligeså skrev han også om forvandlingen.
Troen på overleveringen: Graven var tom, og at den opstandne gik blandt disciplene i 40 dage før himmelfart, og Paulus forståelse af det nye menneske, efter dåb og modtagelses af Ånden, handler om en radikal forvandling af identitet og livsretning.
Det gamle menneske - bundet af synd, død og lov - dør symbolsk i dåben, og et nyt liv begynder i Kristus - så en forvandling der godt kunne omtales som en opstandelse.
Dåben og Helligånden forvandler den troendes liv
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.
Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed.
Så det nye menneske er forvandlet og venter på Kristi komme, så de kan blive forvandlet til et evigt himmelsk liv.
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.
Er der hår i suppen? - måske  ... God weekend 
.
|
|
|
|
