Paulus brugte GT som teologisk grundlag for sin forkyndelse.

Han tolkede og anvendte skrifterne i lyset af Kristus, for at forklare sit evangelium, - og derfor han måske ofte benyttede talemåden: Ifølge skrifterne.


Menneskets gudsbillede formes af tid, kultur og bevidsthed – Vi ser Gud gennem det, vi selv rummer, tror jeg -

Så er oplevelsen af Helligånden en gave fra Gud – eller en tilstand skabt i menneskets egen bevidsthed?

Jeg mener, oplevelsen af Helligånden er virkelig for dem, der erfare den, men jeg tænker også, at det er menneskets egen bevidsthed, der skaber denne tilstand.

Altså noget der vækkes indefra, når troen åbner sindet for det dybere - eller højere i os selv.

Kristendommen er ikke en bogreligion, hvor vi bare kan slå op og citere fra, som om ordene var fortid. Derfor bekender vi også at vi tror på den Hellige almindelige Kirke og ikke den hellige almindelige bog. Det er en bespottelse mod Ånden bare at gentage Bibelens ord ufordøjede, som om Ånden ingenting betyder.
Det strider mod Ånden at gøre Bibelen til en bog, man bare kan citere fra... Det er gentagelsen der strider mod den levende Ånd, fordi gentagelsen gør ordene til fortid, og Helligånden bliver hjemløs.
Vi skal ikke kendes på citaterne fra fortiden men på de frugter vi sætter her og nu.
Bibelen vil ikke være død fortid, men levende og åndende nutid. Bibelen skal derfor med et gammelt ord granskes - fordøjes og fortolkes. Enhver tid og person skal selv stå inde for ordene. Vi er nødt til at sætte os selv på spil, så er der liv og ånd. Men at gemme sig bag ordene er åndløs. Lisbeth Kjær Müller (gift med Mogens Müller).

Min kritik af Fornuften sammen med Paul Tillich

Paul Tillich: "Ecstasy"("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. Paul Tillich

Kun Ekstatisk Fornuft formår at fuldføre det Fornuften har indset som et gode. Fornuften er lam, dog seende og ja tænkende, men den formår intet at udrette. Fornuften indser, jeg burde ikke drikke, ikke ryge etc etc, men den formår ikke at ændre på disse forhold.

Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt (motiv; mål), dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden (vores eksistens kan forandre vores essens).

Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Tillich.

Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse.... Tillich.

Der er 2 kilder til ERKENDELSE:

1):

Den menneskelige forstand og fornufts omgang med de ting vi undersøger. Baseret på vores sanselige og målbare omgang med vores omgivelser.

2):

De Religiøse Umiddelbare Overvældende og Uimodståelige Ekstatiske Transcendente Åbenbarings Erfaring - hvor vi Henrykkes og Gribes af noget og nogen og fyldes med helt usædvanlige sjælskræfter og Ånd (Åndelig Styrke og Mod) en fred og kærlighed der overgår vores forstand (og fornuft). Vi er ude af os selv, uden at have mistet os selv, for at noget andet (evigheden saligheden lyksaligheden (kort sagt det guddommelige)) og nogen anden Person'Lig Billede'Lig (Kristus Helligånden ArkeÅnden Gud) kan Henrykke og Gribe os og være inde i vores center Hjerte (Kristus fx).

I de religiøse spirituelle åndelige EKSTATISKE ÅBENBARINGS -ERFARINGER der bliver vi mennesker løse og frie af os selv (hvilket er hvad der sker i enhver ekstase (fryd glæde og jubel eller entusiasme)) for at kunne være noget og nogen for noget andet (et arbejde (håndværk) studie mm) og for nogle andre - at kunne være person for andre mennesker - kæresten vores bedre halvdel børnene kammerater lokalsamfundet

Som R Otto er inde på er TROEN hos Paulus lige med denne Ekstatiske Begejstring og Entusiasme eller VÆRENS JUBEL