|
1
registreret Arne Thomsen
39
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lys
|
Lad os genoptage og få snuden i sporet på din saglighed HansKrist
AI Google støtter dig i den grad kære HansKrist (dog er du gået et par skridt videre se nederst under (1)*):
Kristus Mystikken henviser til kristen mystik, hvor fokus er på et intenst og personligt forhold til Gud gennem Jesus Kristus. Det indebærer en søgen efter en dyb, indre forbindelse med Gud, ofte beskrevet som et intimt venskab eller en fusion med det guddommelige.
Kristen mystik generelt:
Kristen mystik er et samlebegreb for forskellige kristne traditioner og tekster, der beskriver en søgen efter direkte, personlig erfaring af Gud, udover traditionel lære og ritualer.
Kristus-mystik specifikt:
I Kristus-mystikken er Kristus, altså Jesus, ikke blot et historisk eller religiøst symbol, men et levende nærvær i den troendes liv.
Intimt venskab med Gud:
En central tanke er, at man gennem bøn, meditation og sakramenter kan opnå en dyb, personlig relation til Gud, hvor Kristus bor i den troende.
Forfattere som Ignatius af Loyola, Johannes af Korset og Thérèse af Lisieux er eksempler på mystikere, der har beskrevet denne type erfaring.
Guds nærvær:
Kristus-mystikken understreger, at Gud ikke er fjern eller utilgængelig, men tværtimod aktivt nærværende og tilgængelig for den, der søger Ham.
Fremtidens kristendom:
Nogle mener, at fremtidens kristendom vil være præget af en dybere mystisk dimension, hvor troende søger en mere personlig og levende relation til Kristus.
Mystiske udsagn:
I den kristne tradition kan mystiske udsagn handle om at beskrive det ubeskrivelige, at tale om Gud på måder, der overskrider menneskelig fornuft og sprog, men som alligevel kan føre til en form for forståelse og erkendelse.
❤️❤️❤️
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
❤️❤️❤️
(1)*:
Jesus Kristus knytter Gud passioneret intimt i en dynamisk inderlighed til vores indre sjæleliv af længsler og ønsker og drømme - derfor vi overhovedet ikke kan forstå Jesus Kristus udenom BØNNEN - det kommunikerende Skabende kreative samspil der er mellem Gud og mennesket. Mennesket som Guds Elskede Anden og Medskabninger til grundlæggelsen af Guds Riget.
Denne inderlighed og forbundethed vi mennesker har med Gud som Jesus Kristus Åbenbarer Gud for os.
Det er en dynamisk Skabende kreativ samspils virkelighed vi har i forhold til Gud gennem Guds Ånd eller Helligånden - hvor både Gud og mennesket kan stå for indspil og udspil der koordineres og afstemmes mellem Gud og mennesket. Bønnen er et godt eksempel. (2)*
Efter Jesus Kristus taler vi om Helligånden - som selvfølgelig ikke er forskelligt fra Guds Ånd - men som er udsprunget af den virkelighed med Gud som Sønnen Jesus Kristus Åbenbarer for os hvor vi er forenet med Gud i en inderlighed ikke tidligere set - og INTET kan skille os fra Guds Kærlighed Kristus - hvor vi i denne kærlighed bliver forenet med Gud for altid.
Også det Logion 77 fra Thomas Evangeliet siger, at uanset om vi vender sten eller kløver træ så er vi i Gud - eller Gud er med os - Gud er altså med os i alle vores gøremål også de gøremål vi bliver så opslugt af at vi ikke skænker Gud en tanke.
Gud er med i alt og det hele men for at være Gud er Gud også altid mere end alt og det hele - Gud er i alting/alt/det hele men er mere (transcenderer) end alting/alt/det hele (ellers ville det være panteisme og vi var prisgivet død og solens kollaps og verdens tilstand) for ellers er Gud ikke Gud og istand til altid at kunne Skabe påny.
Vi erkender og bekender at Gud er ikke bare vores Skaber men også fortsat virker Skabende i et kærligt samspil med os - i Kristus.
I Begivenheden Kristus erfarer vi Universet og Skabelsens storslåethed og uendelighed og skønhed (guddommelighed - guddommelige oprindelse) men altid at Gud er mere end bare immanent her (hvilket Thomas Evangeliet påpeger i et logion) - Gud er nemlig også den skabende kraft bag alt der er - alt værende. Så vi er altså forbundet med den Væren hvorfra det værende er kommet.
Derfor kan mennesket agere skabende i verden nemlig i kraft af dets inderlige skabende dynamiske samspils'virkelighed med Gud i Kristus.
(2)*:
Bønnen fortjener et ord på vejen:
I Bønnen overgiver vi vores ånd til Guds Ånd eller vi slipper i en trance vores egen ånd en stund for at Guds Ånd må tage over:
Guds Ånd kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.
|
|
|
|
