|
1
registreret Arne Thomsen
39
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lys
|
Ja, du forstår mig ret i, at jeg er betaget af Verdens Væren - Sandhedens Mirakel - som Rumi kaldte det for ca. 600 år siden.
Og jeg er ligeledes betaget af kristendommens guddommelige kærlighed til mennesker.
Det samme gælder daoismens ydmyghed overfor verdens vej og buddhismens opfattelse af ophørt egen eksistens i Nirvana.
Og jeg er ligeledes betaget af kristendommens guddommelige kærlighed til mennesker.
det er jo usandt - du har i årevis kritiseret dette forhold gjaldt mennesker - at Guds Kærlighed Kristus var at føre Gud og mennesker sammen igen. Ja du benægter endda at vi mennesker skulle kende Gud.
Og tanken om ophørt egen eksistens i Nirvana er jo en ophævelse Guds Kærlighed Kristus - at i Kristus når Guds Kærlighed os. Mennesket som Guds Elskede anden.
Gud svækker og udsletter ikke menneskets eksistens og liv. Derfor er der i kristendommen en styrkelse eller bekræftelse af den menneskelige personlighed og udødelige sjæl. Som om der skulle være fremskridt i ikke at ville være sig selv og stå ved sit liv, sin eksistens og derigennem vores helt særlige personlighed.
Nogle tror at religion og det religiøse er at give afkald på sig selv at opløse sig selv i noget diffust.
Men sådan er kristendommens kærlighed ikke - her styrkes vores helt unikke og særlige personlighed - vores forskellighed.
Så tør et menneske ikke kigge på sig selv og dets kald - helt særlige livsopgave fra Gud så skal man holde sig langt væk fra kristendommen.
Du tror du kan føre korstog i årevis i tide og utide mod Paulus fx og ja HansKrist og da især alt det Jesus Kristus er religionshistorisk verdenskendt for at have beriget verden med - og så at vågne kvikke debattører ikke må kritisere og kommentere derpå.
Og alt dit Hulk Hulk eller klynk klynk overfor Thomas synes jeg ikke klær dig -- men igen som altid - moral moral moral
Vi opdrager ikke med moral Loven men med Guds Kærlighed Kristus.
For nogen mennesker er dette et umuligt skridt at følge Paulus i fordi deres liv ikke er spændende kreativ skabende udvikling (som Paulus og Jung's Individuation, se fx 1 Kor 2)) men fyldt med bitterhed vrede og utilfredshed med tingenes tilstand som er de andres skyld.
Vi er ikke under Loven og Moral længere som vores Opdrager men Guds Kærlighed Kristus som rækker længere end hvad der er ondt og godt - rigtig og forkert - da det betyder personlig vækst i Gud eller den vækst Gud giver os - Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os - karismatiske gaver og frugter.
Religion må da være noget med at andre er forkerte (HansKrist er en forfærdelig synder og jeg Arne er så god så god og rigtig ved siden af), nej I kan godt pakke sammen da dette moralske elendige makværk ophørte med kristendommen - nu drejede alt sig om de nye skabninger vi er i Kristus - i kraft af Gud - Guds Kærlighed og Guds Ånd.
Jamen hvad så med Loven blev Paulus spurgt - nu han havde stillet vi mennesker på Guds og Livets side - og hvor skabende frihed og Ånd rådede. Paulus korte svar er at kun kærlighed kan sætte grænser for den livsbekræftende udvikling gennem vores Skabende Guds Ånd og Frihed.
Og personlig udvikling i Kristus i kraft af Gud gør iøvrigt stort set aldrig andre fortræd men kommer i 99% af tilfældene andre til gavn.
jamen HansKrist hvor er det svært at forstå religion ikke er Gud der konstant forfølger mennesker med moralske belæringer - ja tag evangelierne som nogle græske intellektuelle der aldrig havde været i nærheden af Jesus og Paulus skrev - er de ikke fyldt med morale morale -- jo det er korrekt, i alt alt for høj grad i forhold til Jesus og Paulus der var beskæftiget med hvem vi mennesker var i kraft ag Gud - i kraft af Guds Ånd og Kærlighed i vores liv.
|
|
|
|
