|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
145
gæster og
122
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Lys
|
Hej Hanskrist
... Et forsøg på at spejle dine pointer ...
I Kristus er Gud ikke højt hævet over mennesket, men Gud er her kommet os nær, nærmere end vi er os selv nær. Gud er med os og hos os
På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
- Første Mosebog 2:2
Som en bygmester der drager et glædens suk og tager bolig i sit hus - hos menneskene.
I Kristus er det himmelske og jordiske forenet, Gud og mennesket forenet (ikke identisk) - det guddommelige og menneskelige forenet.
Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.
- Johannes Åbenbaring 21:2-3
Og det er lige præcist det modsatte vi møder hos Paulus, ja hans "i Kristus Mystik" er så meget anderledes, fordi det gør os duelige dygtige og dynamiske kreative og i stand til at begå os i verden
Skabt i Guds billede.
Som et spejl der reflekterer Guds lys ind i verden. Som en klokke der spreder Guds lyd i sin egen særlige og berigende tone.
Vi mennesker er bestemt af Gud og kaldet af Gud til et aktivt kreativt skabende entreprenant virke her på jorden - hvor vi er forpligtet på at spille Gud - det himmelske og guddommelige ind - sætte Gud og det himmelske og guddommelige på spil her i verden som Jesus og Paulus og de første kristne gjorde.
Ja, som den centrale bøn: Ske din vilje, som i himlen således også på jorden.
Paulus' mystik var ikke som den mystik, der andetsteds beskrives som en sjæl, der er ét med Gud. I den mystik, han følte og opmuntrede, er der intet tab af selvet, men en berigelse af det; ingen sletning af tid eller sted, men en forståelse af, hvordan tid og sted passer ind i det evige.
- Albert Schweitzer
... Tak for det (selv om jeg godt kan godkende sprogbrugen om sjælen som ét med Gud; forstået på en anden måde end udslettelse). At blomstre, ikke visne, ind i Guds evighed kan ses som sjælens enhed med Gud.
Den gode Gud behøver ikke år for at fuldføre sit kærlighedsværk i en sjæl; én stråle fra hans hjerte kan på et øjeblik få hans blomst til at blomstre for evigt ...
- Therese af Lisieux
|
|
|
|
