|
0
registrerede
815
gæster og
474
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Bøn
|
Tak for dit svar 
Bøn har jeg forstået og praktiseret forskelligt gennem tiden, fra en remse til tanker omkring hvorfor og hvad der menes med det at bede i Jesu navn, til ikke at kunne bede i Jesu navn da gud var død, men er ens tilgang til livet som at bede uophørligt, som vejrtrækningen vil gud - hvem denne så end er blive helliget.
Hvordan forstås dette.
Engang - og det er ganske vist - åbnede jeg dagligt i en periode radioen for at høre og modtage den aronitiske velsignelse i morgenandagten -
Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt/åsyn på dig og give dig fred!
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/4_Mos/6
... ved at vende mig mod lyden med udstrakte arme
Jo også en slags bøn.
Man giver sig til gud - eller man stiller sig i et forhold man behøver hvor man ikke behøver andet end at være til stede og at sige amen.
… og ja bøn handler om at tie, modtage og mærke efter, og handle i troen på man allerede er elsket, derfor er bønnens vigtigste også dette at guds navn - eller det man mener gud står for helliges.
Jeg forbinder ikke bøn med guds ånd. Er slet ikke sikker på denne ånd findes andet end i en selv, hvortil bevidstheden kan indstillet til ,,en anden kanal,, -
… men det er klart når bønnen lykkes er man ikke helt sig selv, eller måske man netop er det - -
Bibelen taler om man har et indre rum hvorfra man skal bede, og et sådan sted har jeg - også der bevidstheden forsvinder ved meditation.
En IM kvinde sagde engang til mig, at jeg kun kunne komme til gud gennem Jesus, da jeg fortalte hende at min interesse var gud, hvad det i øvrigt har været, fra første gang jeg blev præsenteret for begrebet gud i skolen.
I dag forstår jeg, hvad hun mente med sin kristne treenighedstro, men jeg giver hende ikke helt ret, for hvilken gud er det, der vil lede en i fristelse så ,,hans,, navn derved ikke blive helliget, for tanken bibelsk er vel netop, at det de rene af hjertet der medvirker til denne helliggørelse.
.
|
|
|
|
