|
1
registreret Arne Thomsen
48
gæster og
157
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Døden
|
Et menneske lider under paranoia og forfølgelsesvanvid hvis det sidder på en kirkebænk og fornemmer et menneske siddende bagved (så tomme er kirkerne)
Et menneske, en debattør på Trosfrihed, lider under paranoia og forfølgelsesvanvid hvis det tror at andre mennesker læser hvad det skriver, ud over eventuelt præsten HansKrist og kordegn Tikka (der er taget på sommerferie) og de to fordrukne landsbytosser (Gerth og Jan ABC) der indimellem i fuldskab forstyrrer den eksklusive Trosfrihed gudstjeneste.
Og Arne hvis du virkelig tror at ca 18 millioner har set og læst i mellemrummet hvad RoseMarie og Simon har skrevet - kunne du så ikke stille dig selv det spørgsmål, hvorfor har ikke bare 1 af disse 17,9 millioner givet lyd fra sig???
Dermed burde sagen være afgjort.
På samme måde hvis 196 igår skulle have læst med her i tråden om døden - hvorfor er der så ikke en eneste der reagerer når du endda opfordrer dem dertil.
Fordi der ingen mennesker er bag disse tal.
Der kunne være det - eksemplet er Tikka, der søgte på NU'et's Kraft og dermed valgte en Google henvisning til en Trosfrihed debat tråd.
Men det hører til sjældenhederne
Hvordan Gerth fandt os kunne også være sjovt at vide.
Men sålænge noget af det bedste der skrives på Trosfrihed bliver kaldt "svulstige tomme intetsigende ord" så kommer der ihvertfald aldrig gang i debatten.
Og det er alene din fejl at HansKrist skal forsøges ekskluderet og hvorfor Tikka og Thomas har hjulpet dig i den retning at vi skal have lukket munden på HansKrist den måske mest spændende stemme på Trosfrihed fatter jeg ikke en meter af.
Selv Gerth har påtalt at det er meget tydeligt at jeg er boycottet af I andre. Jeg har spurgt Tikka om hvorfor hun aldrig svarer mig og hendes svar er at hvad jeg skriver overhovedet ikke har hendes interesse. Man må nok sige at de psykologiske forsvarsmekanismer er velfungerende hos kvinden.
Som om det religiøse spirituelle åndelige ikke må omfatte vores eksistens og være forståeligt og en kraft der hjælper os her i livet.
I gør det til noget andet, I gør det til noget uvedkommende vores konkrete eksistens.
Der hvor HansKrist kunne være træls er for de mennesker der ønsker det religiøse spirituelle åndelige skal være opium og eskapisme, en flugt, fra vores eksistens over i noget andet.
Det behov tilfredsstiller jeg ikke for nogen. Fordi det alene er i vores konkrete eksistens (med dets udfordringer og opgaver og vanskeligheder) at det religiøse spirituelle åndelige gør sig gældende.
|
|
|
|
