|
0
registrerede
2162
gæster og
943
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Den livgivende kærlighed
|
For nu ved jeg, at mit liv - så længe det varer - skal være kærlighed.
En kærlighed jeg første gang mødte fra en Kristus Ikon
Lidt sent at møde kærligheden i sit liv, men bedre sent end aldrig.
Mennesket er et socialt væsen, der behøver, at gi og modtage kærlighed.
Kærligheden er livsnødvendigt.
Om begrebet kærlighed kan man sige og skrive mangt og meget, da den har mange ,,ansigter,, alt efter i hvilken sammenhæng den forståes, gives eller modtages -
- og et ord/begreb som de fleste kender, der kan hæftes op på noget konkret, eller ,,bare,, drømmer om.
Hvilken kærlighed du taler om, når du beskriver ikon af Jesus, der kiggede på dig, ved jeg ikke.
Ikke noget jeg genkender eller forstår, men har ikonens øjne kigget på dig, må du ha kigget.
At denne oplevelse har vist dig kærligheden, så du efterfølgende ser den i dit liv overalt som guddommeligt – vel dig selv indberegnet vil jo betyde, du mener at genspejle denne forståelse for at kunne modtage.
… MEN - kunne også i mit tidligere skriv ha spurgt.
Hvad mener du med :
For nu ved jeg, at mit liv - så længe det varer - skal være kærlighed.
,,Skal,,
Kan du bestemme det?
Hvad/hvordan er den kærlighed du skal, når alt omkrig dig opleves guddommeligt?
... så vel ikke noget du skal når den er der
… Og hvorfor dette standpunkt grundet en ikon oplevelse, hvor du så kærligheden i billedes øjne mod dig?
… men - mit indre billede af din ikon fortælling – ansigt til ansigt, fik mig til at skrive som jeg gjorde.
Ak ja, den kærlighed, hvad mere har mennesket brug for andet det, at se og blive set
Ak ja, fordi jeg har hørt ikon fortællingen gentagende gange, men ellers fordi, hvis ikke du ser kærligheden, bliver du ikke selv set …
... men, jeg mener ikke man kan sige: For nu ved jeg, at mit liv - så længe det varer - skal være kærlighed
Men mange tanker om dit skriv, som jeg egenligt ikke ønskede at kommenterer, grundet forskelligt, men det med kærligheden, er lidt interessant i den kontekst du sammenfletter den med et billede som inspirerer, uden du vel tror på Gud eller Jesus som opstanden.
Lidt sjovt det med at opfatte en tekst, og hvilke billeder det giver, og ikke mindst hvad der bliver skrevet, som jo ofte kunne blive anderledes, hvis start på skriv var anderledes.
Lidt som om de første ord på papiret bestemmer retning på skrivet … Nå DET er en helt anden snak.
God dag - håber jeg besvarede, det du ikke forstod 
.
|
|
|
|
