Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges som betegnelse for det at leve et åndeligt liv. I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer, som ikke er eller behøver være forbundet med religion.

I mange religioner - som for eksempel egyptisk, græsk, romersk, nordisk, jødisk og kristen religion - er der således en kosmologisk dimension, som forsøger at forstå universets oprindelse og dets relation til det guddommelige.

I det 20. århundrede har psykologer som Carl Gustav Jung og James Hillman bidraget til udviklingen af en symbolsk forståelse af kosmologi fra et dybdepsykologisk perspektiv. De så universet som et spejl af det menneskelige sind og anvendte symboler og arketyper til at forstå dybe psykologiske processer og det kollektive ubevidste.

Inden for mange forskellige mystiske traditioner fra historien, såsom sufisme, kabbalah og hinduistisk og buddhistisk mystik, er der en symbolsk forståelse af kosmologi og mytologi, hvor universets fysiske aspekter tolkes som symboler på åndelige sandheder og realiteter.