|
0
registrerede
131
gæster og
132
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Tak for din redegørelse for dit trosmæssige ståsted.
Her hæfter jeg mig ved, at din vision ser ud til at være:
At Gud på et tidspunkt frelser verden
At vi menneskers kald vil være: at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden.
At det er hele verden, der frelses.
At hver af vi menneskers tårer tørres bort.
At naturen vil synge og juble.
At rovdyr vil ophøre med at røve, dræbe og æde byttet og i stedet leve i harmoni med deres tidligere bytte (Bibelen Esjas Bog K. 11: Davidssønnens fredsrige).
Det er jo en meget stor og en meget smuk vision - fuld af kærlighed - som jeg naturligvis respekterer - og ret mig, hvis jeg gengiver den forkert.
Du skriver om mig:
Er det korrekt forstået, at forskellen på os to synes at være, at du mener, at vi og det hele bare kollapser og forgår, mens jeg mener, at vi og hele kosmos vil gro smukt ind i Guds evighed?
Nej det er ikke korrekt forstået! Jeg tror, vi allerede er i det guddommeliges evighed 
Det helt grundlæggende for mig er oplevelsen af, at verdens væren er et mirakel - ikke at fatte - men at elske 
Dertil at vi mennesker er en del af miraklet, men bestemt ikke dets centrum - og hverken mere eller mindre værd end alt andet værende.
For mig er verden (universet, kosmos) ikke "en falden verden", men som nævnt et vidunderligt og ufatteligt mirakel
Jeg ser ikke noget "faldent" i hverken galaksehobe, galakser, stjerner eller planeter, og jeg finder det urimeligt krævende at være utilfreds med den lille bitte del af kosmos, der vedrører os mennesker i stedet for at være dybt taknemmelige for vores væren - så længe vi hver især lever.
Jeg tror, at meningen med vi menneskers tilværelse er at udvikle vore evner til kærlighed - på bekostning af vore tilbøjeligheder til at opføre os som rovdyr - der måske ender med at udrydde os selv.
Ingen har røvet, plyndret og tilsvinet denne klode, som vi mennesker.
I kærlighed til kloden kunne vi være færre - og være mindre grådige - og - tror jeg - meget mere lykkelige - i den tid vi er her.
Og når vi dør, tror jeg, det går, som når græs dør - og erkender, at det ikke er nyttigt at spekulere over
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|
