|
1
registreret
(1 usynlig),
86
gæster og
321
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: DYBETS DIMENSION
|
"Men til dem, der higer efter retfærdighed, kærlighed og sandhed, siger jeg: Hold fast i Jesus' ord", skriver du Thomas Visdom Zen.
Men for sidste gang, det er ikke dig der skal sige dette og overbevise os om dette, men HELLIGÅNDEN.
Sidste ord i denne omgang om dette forhold.
Mvh Hanskrist.
PS:
du skriver også:
Jeg siger det samme som Jesus, uanset hvor meget du taler ham imod. Han er ikke kommet for at nedbryde loven, men for at fuldkomme den i kærlighedens ånd. Enhver, der handler efter hans ord, vil ligne en klog mand, der byggede sit hus på klippegrund. Citat slut.
SVAR:
det er jo ikke klippegrund du bygger på men løgn og forfalskelse når du siger at urevangeliet er Jesu uforfalskede ord, som du også påstår evangelierne er, hvilket du ikke engang kan få de kristne med til at sige.
Med hensyn til at nedbryde loven, vil jeg gerne selvhøjdtidelig og nostalgisk bruge noget jeg tidligere har skrevet om lovens opfyldelse i Kristus:
Jesus har temmelig sikkert sagt at lovens opfyldelse findes i næstekærlighedsbudet. Fordi, det mener Paulus (hvor vi henter de første vidnesbyrd om de kristne) og det mener evangelisterne, ikke mindst Johannes.
Noget andet der er et særkende for de kristne er at det loven og budene ikke kunne, det kunne Guds kærlighed til os i Kristus.
for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Rom 5, 5 – 8.
At leve livet i denne givethed, Guds givethed, kendetegner de kristne. At tage imod det Gud giver os i og ved sin søn, i sin kærlighed, den kærlighed, accept og anerkendelse Jesus udviste og den syndstilgivelse han skænkede os, er også den forligelse i Gud der skænker os barnekår og den Guds ånd vi har som Guds børn, hvori vi råber Abba Fader!
At Gud (Guds kærlighed) på den måde ved sin Søn, Kristus Jesus, løber os i møde, kommer os ved, vedkommer os, medfører at Gud dermed får førstepladsen i vores liv, som vores Jesu Kristi Gud Fader og vi hans børn med Guds ånd, ånden fra Gud, åndens nye liv, der gør os i stand til at vandre i ånden, og opfylde livets ånds lov. Det var sådan kristendommen begyndte. Samme metode bruger psykologer og psykiatere også i moderne videnskabelig terapi. De starter ikke med at sige til patienten, nu skal du tage dig gevaldigt sammen og gå ud og gøre godt mod alle mennesker; nej de begynder med den fulde accept og anerkendelse og kærlige forståelse og empatiske indlevelse i personen/patienten/klienten/næsten/medmennesket. Også her skal denne skænkede opmærksomhed og kærlighed, forlige (og måske forsone) mennesket med det selv/Gud. Ja, der kan virkelig være så meget overjegs vrede i et menneskes liv at det begår selvmord, og ikke når at forsone sig med sig selv (jeget), førend det er for sent, førend overjeget har ringeagtet jeget, det sølle menneske, og bedt det om at udslette sig selv fordi dets liv er værdiløs i overjegets øjne.
Husk at Jesu ord er Guds ord, og ikke gøg og gokkes ord (eller en klovn i sort kjole med pibekravetøj, hvorfor vi også rejser os op i Kirken hver gang vi hører disse ord). Det er oven i købet Gud Vor Far, vi er forligt med der taler, og altså ikke en fremmed instans, idealjeg/overjegs instans; eller et par farisæiske gøg og gokke narhoveder/charlataner eller mennesker i sorte kjoler, der vil styre og bestemme/nedstemme andre mennesker.
Hokus-pokus, Harly og Visdom og Peter Rubæk, har vendt det hele på hovedet. Sådan kan deres hjerter sove videre.
Derfor er det så vigtigt at bryde associationen mellem Jer 3 nyreligiøse gøglere og Jesus.
|
|
|
|
