|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: : KULTUREN SET UDEFRA og INDEFRA
|
Kære Ole Bjørn
Kulturradikalister eller mere korrekt nyradikalister, som de benævnes i dag, adskiller sig for mig at se kun fra de troende ved indholdet af deres tro.
Det undrer mig lidt, at din ovenstående sætning endnu ikke har fået debattører som tros og oscar (el. jenle) op af stolenene. For det første får du fremhævet de kulturradikale med et mere tidssvarende navn, nyradikalister. For det andet mener du, at disse bærer en tro, dog med et andet indhold end de troende.
Ser vi tilbage på kulturradikalismen, er det ikke just gudstro/religion, der var i søgelyset - andet end, som en undertrykkende faktor, der måtte bekæmpes. Det var kulturkamp på samme måde, som både skolen og sexualområdet måtte reformeres.
Som sagt mener jeg ikke, at de samme kulturradiale udfordringer gør sig gældende i dag, hvorfor jeg også spurgte debattøren jenle, om den betydning han tillagde kulturradikalismen som en evig og nødvendig størrelse. Nu har jeg ingen problemer med at finde områder i vores samfund og kultur, som kunne trænge til en kulturkamp, og jeg tror mange af de mere venstreorienterede er villige til at betragte deres modstand og modsvar på f.eks. regeringens (og i særlig grad DF's) linie som nødvendig. Spørgsmålet er så, om dette er kulturradikalisme; et kulturradikalt opgør? Hvad ville kendetegne en kulturradikal i dag? Det havde selvfølgelig været mere passende at rette spørgsmålene til "mere ligesindede" 
De kulturradikale befinder sig i dag i en helt andet kontekst, og det kan derfor - som du selv nævner - være mere passende at bruge betegnelsen nyradikalister med mindre kulturradikalismen er evig sådan, som jenle/el. oscar betonede det forleden aften.
Nu giver du så - disse kulturadikale/nyradikalister - smæk for at være stort set identiske med troende. Havde kristne dog bare været lige så aktive og radikale, kunne vi tale om ligheder i menneskesyn og engagement. Men hvad er der tilbage, når du fjerner troens indhold - tro på 'noget' - troen på noget bedre og mere meningsfyldt, eller hvad har du i denne sammenhæng i tankerne?
Hvis en fremmed race kom for at studere menneskene, så ville det ikke være intelligentsiaens opførsel, der ville blive anset for et karakteristisk træk ved menneskeheden, men den brede befolknings daglige liv og gøren.
Selvfølgelig er det de almindelige borgerlige træk ved menneskeheden og dets daglige liv og rytme, der i første omgang ville tegner billedet af en menneskehed. Men kulturen er mere end den primitive gang samt iagttagelsen af denne. Samfundet er heller ikke så primitivt, at vi ikke kan rumme at se kulturen INDERFA.
Dette bliver en lidt brat og diffus afslutning, men sandheden er den, at jeg gentagne gange er faldet i søvn her ved computeren. Min pligtfølelse sagde blot, at jeg skulle nå et af de indlæg, som er stilet til mig.
Godnat.
Mvh
Anne
P.S
Dit indlægs sidste passager fik jeg ikke meget ud af..
P.P.S
Ham Kai Sörlander, du i det skjulte smuglæser, ville nok være enig med dig i, at disse nyradikalister har meget til fælles med troende - bortset fra troens indhold. Ifølge Sörlander kunne fællesnævneren være noget i retning af, at deres "tro" ikke kan begrundes rationelt som et nødvendigt krav, en nødvendig sandhed, der er konsistent med det, vi som personer magter at gøre 
|
|
|
|
