|
1
registreret
(1 usynlig),
430
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: DYBETS DIMENSION
|
Hej j-Michael-p,
Det eneste jeg lige her I første omgang vil sige til dit spændende ”ud af busken”/”ud af skabet” indlæg (nu hvor du ikke spiller underfundig og mystisk mere), er lige at knytte en kommentar til følgende du skriver:
Der findes en anden handling end viljeshandlingen. Viljeshandlingen sættes i gang af jeg’et i ønsket om at opnå et bestemt resultat, den er derfor begær. Citat slut.
Hvis den var begær, var det vel netop ikke en viljeshandling? En villende handling. Så hvis noget har været igennem jeg’et, må man formode at id’et (begær og drifter) ikke længere har frit spil.
Jeg mener at det er her du, Rønlov og Serotonin med flere, går fejl i byen omkring egoet.
Det tog mig lang tid at gennemskue hvad der gik galt når jeg diskuterede egoet og jeget med dig, Serotonin, Esther og Rønlov blandt andet, men jeg er begyndt at forstå at I identificerer jeget/egoet med id’et. Hver gang i taler om id’et, så blev alle disse forhold rystende fejlagtigt rubriceret under kategorien jeget/egoet. Jeg vil nok sige at det er det eneste man ikke kan eller må gøre sig skyldig i. Hvorfor I gør det er mig en gåde, men det er jo ikke bare jer, men en hel generation der er under denne fejlopfattelse. Helt klart har det at gøre med at folk roder en østlig inspireret diskurs ind i vores den videnskabelige psykologiske vestlige diskurs på området.
Det eneste jeg lige har lyst til at spørge om, er, hvor fanden er Krishnamurti blevet af i dit liv?
Spøger han stadig som dette at være stille, som nu på det sidste forsøges at blive koblet på handling.
Som jeg ser det, så står Paulus overfor Krishnamurti, som kreativitet og udtryk står overfor dette at være og blive stille og lade sig gå på af indtryk.
Al for megen religion og meditation beskæftiger sig med indtryk og indtryksfuldhed; Paulus indså at det er et kreativt spirituelt udtryk det drejer sig om, der er det væsentlige for menneskeheden at forstå og begribe.
Altså det er ikke så meget et spørgsmål om væren, at være, men meget mere et spørgsmål om vorden og gøren.
Mvh Hanskrist.
PS:
jeg tror altså du glemmer at fortælle os at du har flyttet dig, ændret synspunkter, skiftet standpunkter, forståelse, på en hel række områder.
Hvorfor du bruger uforholdsmæssig megen spalteplads på den her problematik:
”Den ene er at det jeg siger går gennem din fortolkningsmekanisme, du nævner det intetsigende tomme tømte nu og du betegner ikke-handling som noget negativt”.
For det var virkelig ikke til at tage fejl af det du sagde i sin tid, hverken for dig selv eller os andre, du slog det fast med syvtommersøm gang på gang, hvorfor det ikke alene bunder i at jeg har misforstået dig og tillægger dig noget du ikke har sagt eller har til hensigt at sige.
|
|
|
|
