|
0
registrerede
604
gæster og
2065
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: DYBETS DIMENSION
|
Hej j-Michael-p
personplanet er jeg-planet, ich-planet, ego-planet.
så jeg har ikke opgivet min snak om egoet, jeget, altså personligheden og personlighedsdannelsen (personlighedsudviklingen).
du skriver:
Selv kan jeg godt lide det gamle begreb karakter og dermed også karakteregenskaber. Citat slut.
Jeg har det lidt på samme måde. Elsker ordet, begrebet, karakterdannelse. Men kan du give mig den definitionsmæssige forskel på karakterdannelse og personlighedsdannelse?
For ikke at påvirke dig vil jeg vente med at komme med min måde at skelne og præcisere.
Du kunne have gjort E. Tolle Trolle det efter, og i dag have været manden der havde stået med milliarderne ved at skrive om nuets tomhed og stilhed (og Jesus som en ikke handlingens mester) og hvad det nu var for nogle negative betegnelser du hæftede på det der intetsigende tomme tømte nu.
Laveste fællesnævner sikrer popularitet. Personlighedsdannelse og karakterdannelse er straks lidt vanskeligere, mindre populært, nemlig noget mere akademisk psykologisk orienteret og vestligt. Diskursen i Vesten er vanskelig (akademisk/videnskabelig) og upopulær og folk de forfalder til new age bøger om personlighedsudvikling og selvrealisering, hvor østens mystik er simpel og ligetil at implementer, hvorimod kristendommen er en umulighed, fordi kristendommen er hyperkomplekst; kristologien er hyperkomplekst, der sammen med Helligånden udgør treenighedslæren. Men der er så til gengæld så meget mere at komme efter hvis man først får hul på disse hyperkomplekse forhold, hvor man undgår en flad og simpel monisme (afspænding) til ingen verdens nytte, da en sådan på ingen måder som kristendommen, kan redegøre for menneskets kreativitet, som et kreativt nyskabende væsen, der udtrykker sig mere end det tilpasser sig (nyskabende udtryk, der bliver til emergente manifestationer, er det der i kristendommen kendetegner mennesket). I Kristendommen skal mennesket ikke tilpasse sig, men finde sit kreative udtryk (helt udtalt er dette forhold hos Paulus, i forbindelse med hans "i Kristus" mystik, der er kreativ ekstatisk, derfor vestens store foretagsomhed og kreativitet, fordi ham der grundlagde det moderne vesten var entreprenøren Paulus).
Et af kristendommens store fortjenester er at den får øje på at mennesket er utilpasset (utilpas (og fyldt med neurotisk ulyst)), og at løsningen på det forhold er et dynamisk kreativt virke og spirituelt udtryk som vi finder det hos Paulus. Løsningen er ikke at vi skal tilpasse os noget som helst, hverken guder (de svage guder og overtro som Paulus siger), Gud eller naturen. Først i dag er vi ved at indse hvor meget Paulus har haft ret i sin antropologi, Kristologiske antropologi. For aldrig har mennesket været så kreativ og udtryksfuldt og virksom som det er i vore dage. Denne kreative virketrang opdagede den gode Paulus og den er udtalt af finde i hans "i Kristus" mystik, ja slet ikke til at komme udenom. Ja manden har virkelig iklædt vesten Kristus, som i dag bugner af kreativ virkelyst, foretagsomhed og livsmod, mod til livet.
undskyld j-Michael-p jeg faldt i stave eller jeg fik en morgenridetur på min kæphest.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
