|
1
registreret
(1 usynlig),
430
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: KULTURRADIKALISMEN OG DENS GLEMTE DIMENSION
|
Er kulturradikalismen ikke en idé? Jeg spekulerer på om de mennesker man betegner som kulturradikale, selv opfatter sig som sådan. I den forstand er humanismen, kristendommen eller kommunismen også en idé.
Det er ikke menneskets opgave at gøre sig selv andenhånds ved at bekende sig til en eller anden isme. Til enhver tid har det været et krav at mennesket er voksent og forholder sig til de faktiske forhold, til sig selv, forholdet til andre og den verden det lever i.
Derfor er det ikke så vigtigt hvilken isme man bekender sig til men derimod at man tager livets problemer alvorligt. Men kan man det, hvis man på forhånd har bundet sig op i et specielt tilhørsforhold? Det viser sig ofte i praksis at de mennesker som vælger at leve overfladisk, at lade sig underholde eller som bekender sig til noget allerede fastlagt altid kommer i uoverensstemmelse med mennesker der bekender sig til en anden opfattelse.
Er det virkelig umuligt med et sind som ikke bekender sig til en isme eller en tro men som i stedet forholder sig til livets virkelighed, det menneske, det selv er og det samfund som det lever i?
Et af de reelle problemer er når det ene mennesket bekender sig til det ene og det andet menneske bekender sig til det andet uanset hvad det er. Det er i virkeligheden alt sammen ideer som skaber afstand mellem mennesker og har intet med livets reelle, eksistentielle virkelighed at gøre.
Vi er så bange for det eksistentielle, livets virkelighed, at vi søger tilflugt i ideernes og troens verden, noget som blot får os til at være i modsætning til hinanden.
Derfor bliver vi aldrig dybe og forstår. Fordi vi altid har forpligtet os til en bestemt måde at opfatte på.
Det er åbenbart meget svært for os først og fremmest at være menneske og forholde os til livets virkelighed hvor der ikke er nogen tro og ingen ismer. Disse findes kun i vores sind og forhindrer os i at løse de reelle problemer.
Men det er åbenbart meget svært hverken at tro eller ikke tro på noget.
|
|
|
|
