|
0
registrerede
151
gæster og
199
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: DYBETS DIMENSION
|
Hej Zen
Gud rækker ud mod menneskene, men når kun hjerterne på dem, som vender om. For Gud er kærlighed; den, der ikke elsker, kender ikke Gud.
Vi kan faktisk ikke vide, hvem og hvad Gud når, hvornår og hvornår ikke. Vi har en formodning om, at det er, når menneskets hjerte er klar eller i hvert fald åben for at vende sig mod Gud. Jeg fristes til at bringe et eksempel på en sådan bevægelse fra mit eget liv i sidste uge, men da jeg ikke vil ind på det personlige her, skal jeg blot sige, at nogle gange når Gud os der, hvor vi først havde modstand og lukkethed. Det kunne f.eks. - som nu i mit tilfælde - være sammen med et eller flere dyr, som man bliver nødt til at tage hånd om, selvom den ene time efter den anden går. Pludselig opdager man - på trods af at ens impulser ikke blev opfyldt - at der blev fred inden i (dette kunne jeg uddybe yderligere, idet der er flere lag - "kend dig selv"..). Vi er forskellige, og Gud når os på forskellig vis. Hvem ved, hvor vi er i morgen? Måske er vi lukkede, måske søger vi sublimeringen el. trygheden ude i verden etc., og hvad kan kalde os ud af det skjulested, vi nu har bygget os?
Mvh
Anne
P.S
For nogle timer siden jublede mit hjerte over et dyr, for få minutter siden blev jeg konfronteret med mishandling af pelsdyr - jeg ved ikke om følgende link hjælper en hujende fis, men jeg giver det gerne videre:
http://www.anima.dk/phpPETITION/phpPETITION/index.php
|
|
|
|
