|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Den Skyldfri Verden
|
Hej igen kære Zen.
Kunsten er at forstå, at angreb er egoets fortolkning og ikke åndens.
Og kunsten er at forstå, at det kun er ens egne tanker som kan såre een.
Hvis angreb er muligt, hvordan kan tilgivelse så retfærdiggøres?
Det som tilgives, er i virkeligheden ens egen tro på at angreb er muligt, fordi hvis angreb er muligt, så er adskillelse også muligt.
Gud er fuldkommen, og alt Han har skabt er fuldkomment ligesom Han er, og derfor kan adskillelse kun forekomme i drømme og illusioner. Illusioner angriber hinanden, men sandheden angriber ikke, for den er altomfattende kærlighed.
Det er kun muligt at se een virkelighed.
Hvad er det man kan have i "klemme"?
Og hvad er det som rammer een med fuld kraft?
Projektioner forlader ikke deres kilde, selvom egoet meget gerne ville overbevise os om det modsatte.
Det som rammer een med fuld kraft, er ens manglende villighed til at tilgive alt, og ikke mindst ens egen manglende evne til at tage ansvar for at forstå og erkende.
Hvis du fortolker din broders råb på kærlighed som eet angreb, hvordan kan du så forene dig med ham?
Tilgivelse er at se det som er sandt, og ikke reagere på det som er falsk. Og hvis du reagere på noget som er falsk, så er sandheden ude af din bevidsthed, og ja, så kan du kun lytte til egoets stemme, og vil så sikkert gøre alt for at retfærdiggøre det du hører.
At fortolke angreb som virkeligt, vil også kræve en reaktion som skal retfærdiggøre ens fortolkning, og reaktionen vil med stor sandsynlighed være frygt, og ja, så er man allerede i forsvars position, og så er sindet lukket for åndens vejledning.
Men som Jesus siger, så fortolker ånden altid udfra kærlighed. Enten er der et udtryk for kærlighed, eller også er der eet råb på kærlighed. Det er så enkelt, men svært at praktiserer.
Og igen, så skal det forståes på det mentale-plan.
Tilgiv først, og så vil dine handlinger i denne verden også afspejle lyset i dit sind.
Men det kræver øvelse, og det kræver villighed.
Her er lige hvad Jesus siger om forsvarsløshed:
Guds lærere har lært hvordan de skal være ligetil. De har ingen drømme de behøver at forsvare imod sandheden. De prøver ikke på at lave sig selv. Deres glæde kommer af at de forstår Hvem der skabte dem. Og har det Gud skabt brug for forsvar?
Ingen kan blive en avanceret Guds lærer, før han forstår fuldstændigt, at forsvar blot er tåbelige vogtere af vanvittige illusioner. Jo mere grotesk drømmen er, jo voldsommere og stærkere synes dens forsvar at være. Men når Guds lærer endelig indvilger i at se bag om dem, opdager han at der intet var. Langsomt i begyndelsen, lader han sig befri for fejltagelserne. Men han lærer hurtigere, efterhånden som hans tillid vokser. Det er ikke fare der kommer når forsvarene lægges. Det er sikkerhed. Det er fred. Det er glæde. Og det er Gud.
Forsvarsløshed skal forståes, ja, som spirituel forsvarsløshed, eller som mental forsvarsløshed.
Er du klar til at praktisere den samme form for tilgivelse som Jesus gjorde, og lytte til hans vejledning i dit sind?
Fjing fjong og ding dong. 
|
|
|
|
