|
0
registrerede
951
gæster og
367
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: kærlighed er handling
|
Du citerer mig for ordene:
Det handler jo om følelserne taknemmelighed og kærlighed, og følelser mener jeg ikke er noget, man selv kan bestemme. Selvfølgeligt kan man det!
Jo, man kan pålægge sig dem som idealer, men er det holdbart - er det ægte.
Her har jeg mine tvivl.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed  
Jo, man kan pålægge sig dem som idealer, men er det holdbart - er det ægte.
Her har jeg mine tvivl.
Thjooe … der er det jo så din egen samvittighed, du må spørge ang ægthed ... men forventer du en belønning - bare et tak er din selvopofrelse ikke ægte i mine øjne
… men enhver mor ved, at barnet har behov der skal dækkes straks fra fødsel - og disse behov opfylder de fleste trods det, at skulle tilsidesætte egne lyster og behov i årevis - i forståelsen - det lille barn kommer først - pligt kærlighed så det basker  og taknemmeligheden ved at kunne udføre og klare denne opgave er ganske stor og øger både lyst og vilje til at yde andre hjælp – og "sidegevinsten" er den, at et forhold ad denne vej styrkes, og her tilliden til den anden vokser … og så kan man opleve gengældelse – en boomerang effekt, som jo på ingen måde bør være motiv for det man yder … ofte kan modtager mærke om diverse tiltag til hjælp mm er ægte
Så man giver uden bagtanke for egen gevinst, fordi man efter beslutning om dette at yde en indsats ikke kan andet … at, der så ofte kommer en "gevinst" i form af glæde mm er så en anden sag
Pligt kærlighed kan også kaldes selvopofrelse, fordi man tilsidesætter egne lyst og sætter "den anden" først
Og her med barnet, er der bestemt ikke tale om man giver spontant kærlighed. Barnet er jo den ydre påvirkning man handler på
***************
hvorfor ofte koks med farvelægning på skrivesiden - og hvorfor er teksten nu i skriveboks så sort - ser snavset ud
|
|
|
|
