|
0
registrerede
645
gæster og
325
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Hanskrist
Jeg takker også for snakken og vil meget gerne høre mere om din åbenbaring. Det er tydeligt, at du virkelig har haft en oplevelse  Det er smukt med Hjertets Grund og Deltagelsen af Hver en Celle i Menneskets Åndelighed.
---
Jeg fandt også en video af David Bentley Hart, hvor han siger nogenlunde det samme som N.T. Wright, nemlig at Gode Gerninger er en væsentlig dimension af Troen og Paulus' lære. Det, som Paulus gør op med, er Loven, ikke forstået som Gode Gerninger, men forstået som overholdelsen af de religiøse ritualer/jødiske identitetsmarkører; omskærelsen, spise-regler, sabbatten, osv.
https://www.youtube.com/watch?v=IMpDrC4QYwc
Hart nævner også steder i Paulus' breve, hvor Paulus siger, at vi bliver dømt på vores moralske gerninger, 1:00-1:15, og at troen også er trofasthed og nødvendigvis består af kærlighedens gerninger, 1:40-1:45. I slutningen af videoen slår han fast, at Jesus mente, hvad han sagde om at give til de fattige, osv.
Som jeg forstår det:
Videoen hedder David Bentley Hart on 'works vs faith', hvor netop works vs faith er sat i gåseøjne, fordi det er en kunstig opdeling, et helt forkert sted at placere et "versus". Men det sker, når folk misforstår, hvad Paulus mener med Loven og tror at han mener Gode Gerninger. På den måde går to ting tabt: 1) Paulus' egentlige projekt med sit opgør med retfærdighed via Loven, et projekt om at samle folkeslagene og lade hedningene blive del af Guds Rige uden jødiske religiøse ritualer, og 2) at den etiske fordring faktisk er en væsentlig del af Paulus' lære.
Hvis man endelig skulle lave et "versus", burde det efter min mening sættes her:
Troen (hvilket i høj grad består af Gode Gerninger) vs. Loven (forstået som religiøst-rituelle identitetsmarkører).
Jeg tænker, at vi meget vel kan være enige om ovenstående. Men jeg følte mig alligevel tilskyndet til at formulere det.
Sagt helt enkelt, så hører jeg Paulus sige, at det ikke er via religiøse ritualer, at mennesket frelses, men ved at elske med en ren - og til tider selvopofrende - kærlighed i troen på Kristus (hvilket hans eget liv også vidner om). Det er i virkeligheden naturligt, men når religion mister denne nerve, denne enkle Åndens Glans, så kunne jeg frygte, at der sker en tilbagevenden til religiøse ritualer og bort fra kærligheden.
Kh Thomas
|
|
|
|
