|
0
registrerede
11
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du citerer mig for:
Religion er jo en slags trosbundethed, og er altså dermed i modsætning til trosfrihed.
Det er i mine øjne mere nuanceret end som så. Især hvis man kigger på Buddhismen og Hinduismen.
Kan du uddybe dit svar?
En af de værste sider af Hinduismen er efter min mening, deres dogmer om genfødsel, der fører direkte til, at de kasteløse undertrykkes - fordi de ikke har fortjent bedre pga. deres forrige liv - efter min mening en enorm religiøs forbrydelse.
I det hele taget har jeg svært ved at se ret meget godt i relgioners brug af dogmer om en tilværelse efter døden andet end, at det vel har skræmt nogle fra at gøre noget dårligt.
Her vil jeg jo foretrække i stedet at inspirere til at gøre noget godt.
Du skriver:
Jeg oplever din tale om den slags således, at du ser religion som bringende mere dårligt til verden end godt.
Jeg må her erkende, at en vægtning af så enormt et emne, dét ser jeg mig ikke i stand til - og om nogen er, det tvivler jeg på.
Jeg skrev:
De monoteistiske religioner er jo præget af en faderskikkelse, og til at forklare, når den gode Gud ikke altid får det til at gå så godt, har man så en Satan, der får mennesker til at gøre noget forkert: Det onde.
De kristne historikere, teologer og filosoffer skildrer dette langt mere nuanceret end en menneskelige faderskikkelse med skæg og et rødt uhyre med horn i panden. Efter at have lært kristendommen meget bedre at kende, kan jeg ikke genkende den slags stereotype billeder.
Hvad er det da, du - helt kortfattet - kan genkende?
Jeg skrev:
Min tro siger mig, at det guddommelige er større end den menneskelignende skikkelse, vi kalder Gud.
Dette er også den helt gængse antagelse i religionerne. Gud er større, end vi kan opfatte.
Betyder dét, at idéen om Gud som en person er opgivet?
Endelig skriver du:
Når jeg læser de kristne og buddhistiske skrifter, så læser jeg om ubetinget kærlighed mellem mennesker og en omsorgsfuld forvaltning af miljøet omkring os. Dette anfægter du jo ofte (som jeg hører dig), men der er vi så uenige i vores læsning af de hellige skrifter.
Min replik:
Ja, kærligheden er - i mine øjne - den helt store kvalitet i kristendommen, men jeg savner, at den også omfattede "skaberværket", der for mig er guddommeligt - ja helligt.
I buddhismen, der jo ikke har guder, men Nirvana er der nærhed mellem mennesker og nogle af dyrene, men træerne er ikke indbefattet, end ikke det træ Buddha, buddhismnens Siddharta Gautama sad under, da han blev oplyst - men Buddha havde været en hund i en tidligere inkarnation.
Glæder mig til at se, hvad du svarer 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
