|
0
registrerede
159
gæster og
290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du næsten deprimeres af, at der er lidelse, sorg og død, og du ønsker en verden befriet herfor, som din tro lover vil komme.
Det løfte er jeg ikke i stand til at forholde mig til, men lidelse her og nu - sammenholdt med de evner, vi mennesker nu engang er blevet tildelt - det mener jeg, vi forholder os alt for passivt til.
Menneskeskabt lidelse kan selvfølgelig udryddes - af os mennesker.
For vi kan fjerne årsagerne: Vore egne forkerte handlinger.
Og vi ved jo godt, hvad det er, vi gør forkert overfor hinanden.
Og kristendommen har jo svaret: Global næstekærlighed.
Den næstekærlighed skulle jo gerne udvides til at omfatte alt levende samt dets livsgrundlag.
Muligheden ligger lige for, men vi tøver med at virkeliggøre den, fordi næstekærligheden drukner i egoistisk grådighed, og fordi vore religioner er alt for passive og hellere vil se frem mod en bedre verden engang i fremtiden.
Så er der lidelser, vi ikke kan undgå, og som du jo også peger på, såsom alderdom, svækkelse, lidelse og død.
Her siger buddhisterne jo (som jeg husker det):
Der er lidelse.
Der er en årsag til lidelse.
Der er en vej ud af lidelse.
Men indrømmet, i vores verden er sygdomme, alderdom, svækkelse og død vore livsbetingelser.
Hvis vi kan acceptere dét - og vi har jo intet valg - så mener jeg fortsat, at vi mennesker i høj grad - med de evner vi er blevet givet - kan "skabe en genrejst verden".
Hertil kommenterer du:
Se, det er interessant, at du siger det. For du mener jo, at jeg giver mennesket en ophøjet rolle ved at sige, at vi i vort oprindelige kald er verdens forvaltere/tjenere af kosmos og livet. Men er det ikke DIG, der her ophøjer mennesket - såfremt du virkelig mener, at vi - os alene - kan genrejse verden?
Jeg opfatter det nu ikke som, at vi er verdens forvaltere, men som at vi skal ophøre med vore stupide - og i sidste ende selvudslettende - dumheder 
Jeg skrev:
Men det forudsætter nok, at vi indser vores situation som mennesker på denne klode - at vi er en del af dens natur.
Hvis det er korrekt, at vi er en del af denne klodes natur - og i vores Homo Sapiens tilstand må jeg give dig ret - så kan vi vel ikke bare vælge at være totalt uselviske. Er det ikke mere kompliceret end det?
Jeg tror ikke, vi behøver at være "totalt uselviske". Jeg tror vi blot behøver at komme i harmoni med den øvrige natur.
Det var vi engang, men med vores agerbrug og teknologi har vi ignoreret harmonien.
Den harmoni kan vi godt genskabe. Vi har jo evnerne til det! Hvorfor så ikke bruge dem - gøre vores del - inden vi påkalder guddommelig indgriben? 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
