|
0
registrerede
331
gæster og
173
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Godt du følger med, læser med, Thomas og gir et modspil
Steiner siger at i Kristus er vi mere fysiske end fysiske
Kristus er vores Nye Jeg-legeme (det har han vist fra Jakob Böhme).
Den kristne meditation vil jeg mene ikke er bange for bevidstheds indhold - da de som vore drømme er fra Gud - så her findes som Paulus siger i 1 Kor 2 - idéer og tanker fra Gud
Ideer er (kan være) arketyper billeder fra Gud fyldt med budskab og motivation - og mening og formål - herigennem kommunikerer Gud hvordan han gerne vil røre og bevæge os og motiverer os
Derfor er bevidstheds indholdet så vigtigt når det som i en meditation kommer fra Gud i det ubevidste - almindeligvis ubevidst for de fleste mennesker - men dette er jo tydeligvis ifølge Paulus og Jung ikke meningen vi skal lide under denne forfærdelige agnosticisme. Rom 8 og Rom 12 viser hvordan vi igennem en trance lignende form for meditation bøn kommer i proces med Gud eller får Gud til at arbejde i os - igen her adskiller kristendommen sig ved ikke at gå af vejen for trance - altså at slække på den bevidste opmærksomhed og nærvær, frem som i new age at gøre det modsatte at øge den bevidste opmærksomheden og holde fast i nærværet uden indhold.
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
-0-0-0-0-
Thomas:
3. De østlige religioner stopper ikke ved askesen eller tomheden eller en fredfyldt meditativ og tankeløs tilstand. Mig bekendt følges denne fase op med et aktivt liv i samfundet, hvor det guddommelige stråler igennem dem og kommer omgivelserne til gode. Det er i hvert fald, hvad jeg mener at have forstået. Derfor ser jeg faktisk store ligheder mellem østen og vesten og kan ikke lade være med at forestille mig, at de cirkler sig ind på det samme fra forskellige sider.
"Derfor ser jeg faktisk store ligheder mellem østen og vesten og kan ikke lade være med at forestille mig, at de cirkler sig ind på det samme fra forskellige sider."
her holder jeg på at der er kvalitative forskelle, jeg er enig med Steiner og Høffding, se længere nede. Men til trods forskelle kan øst og vest jo godt mødes som i Osho hvor der sker noget nyt ved at øst og vest der er så forskellige mødes -
-0-0-0-0-
Jeg synes mit spontane forrige indlæg skriv om ydmyghed og igen det med stort blåt skrift gør mig til en slags Tom Holland ❤️ smiler - hvor jeg har et skarpt blik for hvor meget godt kristendommens spiritualitet har gjort for vores moderne verden - og hvordan kristendommen spores i det sekulære
at i Kristus har vi friheden og ånden fra Gud - her finder vi vores entreprenante kreativitet som gud helligånden os det skænker, de hele nye skabninger vi er i Kristus ---- det er jo ren Abraham Maslow at læse Paulus og det mange mange år, ja to tusind år før humanistisk psykologi - før Abraham Maslow
men før Tom Holland har vi vores egen eneste internationale super star psykolog og religionsfilosof, der afløste Niels Bohr i at bo i Carlsberg æresboligen, nemlig Harald Høffding - hvad Høffding som her for mere end 100 år siden får øje på er genialt
Harald Høffding:
Jesus fra Nazareth, Tømmermandens Søn, levede midt i sit Folk, delte dets Minder og dets Haab, ønskede og led med det. Han saa ikke som den indiske Fyrstesøn fra et højere Stade ned paa Livet som Betragter, men stod midt i Livet, midt i den higende Verden. Han vilde lutre, idealisere Ønsket ikke ophæve det. Og selvom Ønsket og Kampen for Ønskets Virkeliggørelse medfører Smerte, vil han ikke opgive det; Smerten er ikke altid blot en Virkning, hvis Aarsag skal ophæves; den kan være en Aarsag til Prøvelse af Kræfterne, et Lutringsmiddel, en Vej til Højhed. Hans Tro paa Værdiens Bestaaen gennemføres ved, at det Værdifulde vindes og bevares gennem Kamp og Lidelse, ikke ved, at hele den Sfære, hvor Ønske, Kamp og Lidelse høre hjemme, afsløres og ophæves som en stor Illusion. Kontrasterne komme her til deres ret; Jesus er ikke så meget Expansionens som de kæmpende Modsætningers Mand. Og han er Villiens Mand, trækker sig ikke tilbage til Hvile, men vil bestemme sit Folks Skæbne ved at føre det ind på højere Baner. Han er – ligeledes i Modsætning til Buddha – Sindsbevægelsens Mand. Selv den johanneiske Jesus maa karakteriseres saaledes i Sammenligning med Buddha. Han kan bevæges heftigt i Aanden, rystes i sit Inderste; hans sjæl kan forfærdes og bedrøves indtil Døden, og han kan vredes. Jesu Kærlighed er ikke blot mild, uvilkaarlig Udstraaling, men er den uroligt søgende og kæmpende Kærlighed, er en bærende, ikke blot taalende Hengivelse. Der er her ingen Frygt for, at Kærligheden skal bringe Sorg ved, at vort Ve og Vel knyttes til en langt større Kreds af Interesser, end vor egen isolerede Selvhævdelse omfatter. Der er en indre Tillid til Kærlighedens Magt og en Følelse af dens Evne til at udvide Sindet, der ikke lader indsnevrende Betænkeligheder komme frem. Og Kærligheden stræber hen til at fuldendes i en højere Retfærdighed gennem Ideen om et Rige, indenfor hvilket hver Enkelt kan finde sin Plads.
Jesus fra Nazareth er Anskuelsens, Billedets, Fremtidssynets Mand. I sin Reflexion er han Analytiker, hævder de betydningsfulde Forskelle, sætter Grænser og peger paa Modsætninger. Han vil have os igennem, ikke udenom Livets største Kontraster, heri viser hans intellektuelle Energi sig.
Buddha afviser alle Billeder og Tanker som utilstrækkelige til at udtrykke det Højeste.
I Ideen om et Guds Rige, saaledes som Jesus udtalte den, laa, som allerede sagt, Muligheden af, at de enkelte Personligheder kunde naa det Højeste, uden at Forskellighederne udslettedes. Karakteristisk er da ogsaa den Skare af ejendommelige Personligheder, Apostelkredsen frembyder. Buddhas Disciple mangle dette individuelle Præg. Dette hænger vel sammen med Raceforskellen mellem Inder og Jøder. Det er endog paastaaet, at Indien er Typernes Land, og at kraften til at danne Individualiteter var negtet det indiske Folk. Men det hænger i hvert Tilfælde sammen med Stifternes Personligheder. Jesus førte sine Disciple ind i en stor historisk Bevægelse, en Kamp for Idealet mod Verdens Modstand, og det er kun i en saadan Kamp, at Personlighederne ret udvikles i deres Ejendommelighed.
hvordan pokker formår at Harald Høffding at få øje på disse forskelle - næppe en eneste teolog idag ville formå en så skarp analyse da tidsånden er for Buddhistisk til at folk kan se klart og objektivt på tingene
Harald Høffding er 
tænk at Danmark har haft en psykolog og religionsfilosof af det store internationale format - Tom Holland ville elske at læse Harald Høffding og jeg tror faktisk at Høffding er oversat til engelsk, så måske jeg skulle give Tom Holland en henvisning til Høffding
|
|
|
|
