|
0
registrerede
854
gæster og
352
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne og Jan
Dét, jeg fornemmer, er en tendens til, at bøn let bliver til "at bede om" noget, som den bedende har i fokus.
Ja, men det tænker jeg nu også er klogt at gøre. Så længe det ikke er en bøn om en ny, fed bil, et større hus ud mod havet, en kiste fuld af guld, osv.
Hvis det er en bøn om styrke, udholdenhed, større kærlighed til sine medmennesker (og kloden), evnen til at forholde sig ydmygt før en svær samtale, osv. - jamen, så ser jeg bøn som ekstraordinær vigtig, måske fordi det samtidig tager "stoltheden ud af foretagendet". Det er i sig selv en ydmyg tilgang.
Den mest almindelige bøn i den ortodokse kristendom - i hvertt fald i Grækenland - er på kun to græske ord: Kyrie eleison, på dansk Herre forbarm dig
Angår denne bøn ikke frelsen (til en selv eller eventuelt "til os")? I så fald vil nogle måske se den som selvisk. Men kender man til kristendommen, så ved man, at frelsen pr. implikation har konsekvenser udadrettet. Mennesket frelses for at sende kærligheden videre ud mod resten af Guds skabelse.
Derfor kan jeg også lide bønnen Fadervor, hvor man direkte beder:
Ske din vije -
Som i himlen, således også på jorden
Dette er også pr. implikation med os som aktører, da det er, hvad vi er, ifølge kristendommen. Aktører ment til at reflektere Guds lys ud over verden.
... Men vi har brug for ydmygt at bede om styrke til at kunne gøre det ... Det fjerner ikke ansvaret for at handle, men styrker ansvaret og evnen til at håndtere det.
Kh Thomas
|
|
|
|
