|
0
registrerede
760
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Tomas.
Du skriver:
Bøn og handling går godt i spænd i kristendommen. Jesus lægger umiddelbart vægt på begge dele i evangelierne. Her tænker jeg også på din egen oplevelse med din Kristus-ikon; er denne oplevelse ikke at sammenligne mere med kontemplativ bøn end med handling? Og vil denne oplevelse ikke netop føre til handling?
Dét, jeg fornemmer, er en tendens til, at bøn let bliver til "at bede om" noget, som den bedende har i fokus.
Din ortodoks kristne St Isaac of Ninevah var jo her ret tydelig, som jeg citerede ham:
At vælge en god gerning afhænger af initiativtageren; at realisere hensigten - det er Guds gerning.
Og min erfaring er, at sådan fordybelse i det hellige, hvor man ikke beder om noget, men oplever, at det - udover det momentane - kan sætte noget i gang, som måske først bliver klart lang tid, ja flere år, senere.
Den mest almindelige bøn i den ortodokse kristendom - i hvertt fald i Grækenland - er på kun to græske ord: Kyrie eleison, på dansk Herre forbarm dig - udtales Kírie eléjson.
Den bedes hver søndag i den danske folkekirke under højmessen, men grækerne beder den mange gange hver dag i mange forskellige situationer og ofte lydløst.
Man kan vel sige, at det kontemplative her glider ind i hverdagslivet 
Og til Jan:
Er bøn ikke en handling 
Jo, da - en handling i det indre - i sindet - rettet mod det guddommelige.
Og allerbedst, hvis den fører til noget kærligt udadvendt
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
