|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Opsamling på Potpourri fra sidst.
En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej.
- Huxley
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
- Huxley
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed.
- Rumi
Ved kærlighed kan han findes og fastholdes, men aldrig ved tanken.
- Uvidenhedens Sky
Ethvert menneske er af naturen videbegærligt; men hvad nytter videnskab uden Gudsfrygt? Bedre er sandelig en ydmyg bonde, som tjener Gud, end en hoffærdig filosof, som iagttager stjernernes løb, men forsømmer sin sjæl. Hvem, som kender sig selv ret, har ringe tanker om sig selv og fryder sig ikke over menneskelige lovtaler. Dersom jeg enddog vidste alt, hvad der er i verden, men ikke havde kærlighed, hvad kunne det hjælpe mig for Gud, som vil dømme mig efter gerningen?
- Thomas à Kempis
Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen
- Frans af Assisi
I livets tusmørke vil Gud ikke dømme os ud fra vores jordiske ejendele og menneskelige succes, men derimod efter hvor meget vi har elsket.
- Johannes af Korset
Lad kærligheden lede din sjæl.
Gør den til et sted at trække dig tilbage til,
en slags hule, et tilflugtssted
for den dybeste kerne af dit væsen.
- Attar of Nishapur
Ydmyghed består i ikke at agte os selv over andre og i ikke at søge at blive agtet over dem.
- Frans af Sales
Sandelig, det er en velsignelse at elske her på jorden, som vi håber at måtte elske i Himlen, og at begynde det venskab her som skal fortsætte i al evighed der.
- Frans af Sales
"Gud er ikke god, jeg er god" siger Eckehart i sin voldsomme og overdrevne formulering. Hvad han i virkeligheden mente var "Jeg er kun menneskeligt god; Gud er i fremragende grad god; Guddommen er, og hans "er-hed" (Istigkeit, hedder det på Eckeharts tysk) indeholder godhed, kærlighed, visdom og alt det øvrige i deres væsen og princip.
- Aldous Huxley
Når jeg prædiker, taler jeg sædvanligvis om at være ubundet og siger, at et menneske skal være uden selv og løsrevet alle ting; for det andet at han skal blive genskabt i det simple gode, som Gud er; for det tredje at han må lægge sig på sinde det mægtige dømme, som Gud har oprettet i sjælen, således at mennesket ved dette på vidunderligste vis må opnå Gud.
- Eckehart
Hvem er Gud? Jeg ved ikke noget bedre svar end: Han som Er. Intet passer bedre til den evighed, som Gud er. Hvis du kalder Gud god eller stor eller velsignet eller vis eller noget andet af denne art, indeholdes det i disse ord, nemlig: Han Er.
- Bernhard af Clairvaux
Vores forening med Gud kommer ikke gennem reduktionen af sjælen til en karakterløs identitet, der er mere virkelig end noget billede, eller en asymptotisk tilgang til en sådan identitet, men som en stadig større fylde af det trinitariske billede i os, og i den stadig mere ekspressive skønhed og pragt og hellighed, hvorved Guds uendelighed - den rene, ubegribelige dybde af grænseløs erkendelighed - reflekteres i skabelsens spejle og i den hellige sjæls opvågnende pragt.
- David Bentley Hart (The Hidden and the Manifest, Essays in Theology and Metaphysics)
The new world we see being brought into being in the Gospels is one in which the whole grand cosmic architecture of prerogative, power, and eminence has been shaken and even superseded by a new, positively “anarchic” order: an order, that is, in which we see the glory of God revealed in a crucified slave, and in which (consequently) we are enjoined to see the forsaken of the earth as the very children of heaven. In this shockingly, ludicrously disordered order (so to speak), even the mockery visited on Christ—the burlesque crown and robe—acquires a kind of ironic opulence: in the light cast backward upon the scene by the empty tomb, it becomes all at once clear that it is not Christ’s “ambitions” that are laughable, but those emblems of earthly authority whose travesties have been draped over his shoulders and pressed into his scalp. We can now see with perfect poignancy the vanity of empires and kingdoms, and the absurdity of men who wrap themselves in rags and adorn themselves with glittering gauds and promote themselves with preposterous titles and thereby claim license to rule over others. And yet the figure of Christ seems only to grow in dignity. It is tempting to describe this vision of reality as—for want of a better alternative—a total humanism: a vision, that is, of humanity in its widest and deepest scope, one that finds the full nobility and mystery and beauty of the human countenance—the human person—in each unique instance of the common nature. Seen thus, Christ’s supposed descent from the “form of God” into the “form of a slave” is not so much a paradox as a perfect confirmation of the indwelling of the divine image in each soul. And, once the world has been seen in this way, it can never again be what it formerly was.
― David Bentley Hart, Atheist Delusions: The Christian Revolution and Its Fashionable Enemies
Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede, det er blot ikke erkendt.
- Theologia Deutsch
Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen.
- Eckehart
Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting.
- Metchild af Magdeburg
Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud.
-Catherine of Genoa
|
|
|
|
