|
1
registreret
(1 usynlig),
2349
gæster og
165
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Ifølge kristendommen, så har skabelsen i sit udgangspunkt Guds lys i sig, ja. Men ikke nu, i hvert fald ikke i sin fylde i dette "faldne kosmos". Her ser du masser af lidelse og død i mange former, også før homo sapiens stampede rundt på jorden. Men i naturens skønhed ser vi i en vis dunkel tilstand den skønhed, som skal blomstre yderligere i Guds evighed.
Og ja, vi mennesker reflekterer ikke Guds lys for nuværende. Men vort kald er dog ikke desto mindre det samme - at reflektere Guds lys - vi skal blot gribe det igen, altså acceptere vort kald på ny. Det er dette "Kald til Kald", som Gud søsætter i verden med begivenheden Kristus.
Ja, ifølge kristendommen, men er den egentlig troværdig?
Hvad har kristendommen egentlig bidraget med til at modvirke vi menneskers teknologiske og overbefolkede lemlæstelse af denne klode?
Intet!
Kristendommens idé - er det vel, siden du skriver det - om "det faldne kosmos" med lidelse og død - også før vi mennesker eksisterede - som vi mennesker, som "Guds forvaltere", skal rette op på, finder jeg ikke troværdig - i hvert fald ikke virkeliggjort.
Lidelse og død ser jeg som en del af den guddommelige væren, men som blot ikke passer ind i vi menneskers ønske om forkælelse, og jeg ser vi mennekers teknologiske amok-løb, som et tegn på, at vi mennesker ikke tilstrækkeligt evner empati, omsorg og kærlighed til i det lange løb at være egnede til at overleve som art.
En sådan vurdering af os mennesker peger jo ikke just i retning af, at vi skulle være "Guds forvaltere".
Den peger snarere på, at vi mennesker bliver stadigt mere uegnede og derfor antagelig vil uddø, som så mange arter før os.
I min "selvforglemmende fordybelse"  - som jo egentlig er ganske enkel og ligetil - drømmer jeg om, at vi menneskers evner, der gør os egnede - evner som vi jo har - at de bliver stærkere, så vi fortsat kan være egnede til at være en del af det - guddommelige - værende.
Og evner vi ikke dét, er det nok bedt, at vi uddør 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmygghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
