|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Hanskrist og Arne
Hanskrist
Gud i den kristne tro må forblive person - ikke en upersonlig kraft eller energi eller ide - da det handler om en relation (gerne livslang), et jeg og et du. Jo længere en sådan relation har varet, jo mere indser vi, hvor lidt vi egentlig ved om den Anden/Gud, dette er kærligheden der bliver dybere.
Hanskrist:
Christfulness forklarer og herliggør human face. Det er Helligåndens udtryk og udseende og smukke fremsyn og rettethed. Ånden i og over vores ansigt der kommer til udtryk i et fremsynet tiltalende kommunikerende udseende.
Hanskrist:
Kristendommen - KRISTUS IMPULSEN er karismatisk: billedelighed og skønhed - ANSIGT og personlighed ind i verden i kraft af den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke i verden ved mennesket Jesus.
Dine ord minder mig om noget, David Bentley Hart har skrevet, og som jeg netop har læst i hans The Hidden and the Manifest, Essays in Theology and Metaphysics:
our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul.
- David Bentley Hart
Vores forening med Gud kommer ikke gennem reduktionen af sjælen til en karakterløs identitet, der er mere virkelig end noget billede, eller en asymptotisk tilgang til en sådan identitet, men som en stadig større fylde af det trinitariske billede i os, og i den stadig mere ekspressive skønhed og pragt og hellighed, hvorved Guds uendelighed - den rene, ubegribelige dybde af grænseløs erkendelighed - afspejles i skabelsens spejle og i den hellige sjæls opvågnende pragt.
- David Bentley Hart
Jeg måtte ændre incomprehensible og intelligibility til ubegribelig og erkendelighed frem for uforståelig og forståelighed.
Giver dette citat mening for dig, Hanskrist? Jeg kom i hvert fald til at tænke på dig 
Arne:
Jeg er ikke den, der kan gøre sig klog på bøn versus kontemplation, men min erfaring er, at kontemplation kan være frugtbar - forstået på den måde, at selvforglemmende fordybelse i den værende verden pludselig viste verdens guddommelighed - og dermed egentlig motiverede mig til alt det, som Frans af Assisi bad om i sin bøn - dét er jo ikke just "spekulativt"
Det ville også have undret mig, hvis du gik ind for spekulationer. Din tilgang er meget "oplevelsbaseret", tror jeg. Og den tilgang kan jeg følge dig i fra hjertet.
Arne:
Som jeg olplever det, er "Guds lys" allerede overalt, men vi menneskers skadelige adfærd på denne klode - berusede af vore tekniske evner - og effekterne, som vi begynder at se heraf - tyder da mere på, at det er os mennesker, der har behov for, hvad du kalder "Guds lys" - inden vi har smadret alt omkring os
Ifølge kristendommen, så har skabelsen i sit udgangspunkt Guds lys i sig, ja. Men ikke nu, i hvert fald ikke i sin fylde i dette "faldne kosmos". Her ser du masser af lidelse og død i mange former, også før homo sapiens stampede rundt på jorden. Men i naturens skønhed ser vi i en vis dunkel tilstand den skønhed, som skal blomstre yderligere i Guds evighed.
Og ja, vi mennesker reflekterer ikke Guds lys for nuværende. Men vort kald er dog ikke desto mindre det samme - at reflektere Guds lys - vi skal blot gribe det igen, altså acceptere vort kald på ny. Det er dette "Kald til Kald", som Gud søsætter i verden med begivenheden Kristus.
Kærlig hilsen Thomas
|
|
|
|
