|
1
registreret
(1 usynlig),
501
gæster og
1019
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Og egentlig synes jeg også, at det er Arnes og mit omdrejningspunkt: Den Uselviske Kærlighed.
Jo, det kan - og vil - jeg ikke benægte, men siden vi sidst kommunikerede, er der nok for mig sket lidt angående vejen frem til denne - for mig - altomfattende og omsorgsfulde kærlighed.
Når jeg læser dit citat fra Aldous Huxley:
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Det er nogle hårde krav, som jeg ikke ville vide, hvordan jeg kunne opfylde.
Jeg husker ikke, om vi før har været inde på det, men for mig er udgangspunktet "væren" som modsætningen til "ikke-væren" for ikke lige ud at sige "det absolutte intet", der gi'r mig et sug i maven og gør mig svimmel, men som også får mig til at opleve det værendes vidunderlige mirakel.
Så behøver jeg ikke at tvinge mig selv til at være "fattig i ånden", "ren af hjertet" og "opfyldt af kærlighed", for så kommer det helt af sig selv, synes jeg.
"Fattig i ånden" får mig til at tænke på de mange religioner, der vil forklare "det værende" og dets mirakuløse vidunderlighed ved noget menneskelignende, som de kalder Gud - og som endda er af hankøn.
Dét synes jeg er alt, alt for småt til at forklare den vidundeligt mirakuløse væren, og jeg tror slet ikke, det er noget, vi mennesker skal snage i.
"Ren af hjertet" får mig til at tænke på, at det efter min mening er storhedsvanvid at tro, at verden er til for os, i stedet for at vi mennesker blot er en del af den nuværende verden, som vi skal indpasse os harmonisk i - ikke plyndre klodens ressourcer, ikke svine den til - og ikke være alt, alt for mange - med klimakrise og pandemier til følge.
Finder vi frem til at erkende, at vi ikke skal snage i, hvad jeg - alt for frækt, men i mangel på et passende ydmygt udtryk - drister mig til at kalde "det guddommelige", og fornemmer vi det vidunderligt mirakuløse værende, og indser vi ydmygt vores plads i det værende, så tror jeg, den ægte, omsorgsfulde og altomfattende kærlighed kommer helt af sig selv 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed 
|
|
|
|
