0
registrerede
33
gæster og
199
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Indre og ydre harmoni
Hej Jan. Det er rigtigt, at jeg har søgt at berolige Gerth, når han - igen og igen - forlanger, at noget, han har skrevet, skal slettes. Dét berettiger ham jo imidlertid ikke til at fremsætte og fastholde et falsk citat af mig - løgnagtigt at påstå at jeg har skrevet noget, jeg ikke har. Han vil ikke tilbagekalde sin løgn. Det må han så leve med, at det klæber til ham fremover.
I stedet vender jeg tilbage til mit nr. 2 indlæg i denne tråd: #33558 - 01/11/2021 23:34, hvor jeg bl.a. skrev:
Citat:
Dét, der fylder i mit sind, er oplevelsen af det guddommeliges væren - i alt.
Det føles - for mig - ikke spor mystisk - snarere som en selvfølge - uanset at jeg intet kan sige, som beskriver det guddommelige
Det får mig - nu efterfølgende - til at tænke dels på, hvor ligetil og naturligt det føles - i hvert fald for mig - at opleve det guddommeliges væren - uden på nogen måde at kunne specificere denne væren og samtidig med en helt klar fornemmelse af, at det ville være helt utilbørligt at forsøge derpå.
Og det får mig til at tænke på, hvordan verden ville have været, hvis de store religionsstiftere havde haft den samme ærbødighed for det guddommelige, som de har oplevet - og har skaffet sig tilhængere til.
Tillige tænker jeg, at der næppe er mange af os mennesker her på kloden, som vil fornægte det guddommeliges væren. En mand som Albert Einstein gjorde det jo bestemt ikke, og selv de mindst religiøse mennesker kan vel ikke helt ignorere det ufattelige i verdens væren
Er der mon overhovedet nogen, der vil og kan fornægte det guddommeliges væren i alt? Tænk hvor harmonisk, hvis vi nøjedes med at lade en sådan "mini-religion" inspirere os til at leve livet
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
og samtidig med en helt klar fornemmelse af, at det ville være helt utilbørligt at forsøge derpå.
