|
0
registrerede
46
gæster og
131
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Jeg har med interesse læst dit indlæg, og det første, der slår mig, er, hvor meget jeg har forandret mig, siden jeg oplevede det guddommeliges væren i alt.
Der skete jo dét, at jeg fik respektfuld og medfølende kærlighed til alt - og blev klar over, at dét er, hvad jeg skal bruge mit liv til.
Jeg blev også klar over, at det guddommeliges væren er enkel og ligetil - og samtidig så stort og ufatteligt, at det er håbløst for blot et menneske, som mig, at nå nogen som helst viden herom.
Forsøg herpå er for mig spild af kræfter, der i stedet kan bruges på aktiv kærlighed. Jeg skriver "for mig", fordi jeg ikke vil gøre mig klog på andres åndsliv,
Dét er så min aktuelle metanoia, "en transformativ forandring i hjertet; især en åndelig omdannelse", som beskrivelsen er i linkets danske version i afsnittet: Betydning. Engelsk: "a transformative change of heart; especially: a spiritual conversion,"
Og når du skriver om mig:
Jeg kom til at tænke på - nu hvor du gerne vil afholde dig selv fra at udtale dig om Gud - om det ikke er tæt på umuligt. Du siger vel sådanne ting om det guddommelige som: Er i alt, bag alt/verdens væren, uudgrundelig, evig, osv. Dette er vel også "at sige noget" ...(?)
Dét kan jeg hævde, fordi jeg har oplevet det, men det er det eneste, jeg har oplevet - og stadig oplever - og jeg har ikke behov for at opleve mere.
Dét, jeg har behov for, er at samle de få kræfter, jeg har: om kærligheden 
Jeg kommer til at tænke på den første af saligprisningerne:
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres. 
I øvrigt en fornøjelse at se ordene fra den ortodoks kristne Kallistos Ware igen.
Ligeså dine ord: og
en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed 
|
|
|
|
