|
0
registrerede
2128
gæster og
214
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Gerth.
Du skriver:
Trosfrihed her er bare ligesom et kampspil uden ægte menneskelig respons. Hvem gider at skændes imod hinanden i mange år?
Jo, der er en tendens i retning af: "Dumme svin! Det ka' du selv være!" - og det gider jeg ikke.
Men der er også den kvalitet, at vi hver især frit kan udtrykke vore standpunkter, overbevisninger, tro og meninger m.m. på forskellige forud foreslåede områder - her området: Åndelig fordybelse i tråden: "Åndelig føde".
Her er det min erfaring, at dét at udtrykke sig skriftligt ofte ikke er så ligetil, samt at dét at udtrykke sig skriftligt ofte er videreudviklende.
Dét har jeg i hvert fald haft glæde af her på Trosfrihed.dk i en del år - både når jeg formulerer mig og i dialog.
Det sker ofte, når jeg skriver, og jeg trykker på "Gennemse indlæg", at jeg opdager, at det skrevne kan udtrykkes bedre - dels klarere og dels lettere forståeligt for hvem, der måtte læse indlægget.
Og ikke sjældent kommer der nye perspektiver frem under skrivearbejdet.
Det er nok især det sidste: Nye perspektiver, der gør, at jeg fortsætter her på Trosfrihed.dk 
Jeg har netop fået øje på et nyt perspektiv:
Når Hanskrist angriber mig med grove ord, så er min holdning generelt dén, at ignorere, men alligevel falder jeg ikke så sjældent for fristelsen til at svare.
Så er det, at det nu går op for mig, at med min livsindstilling: altomfattende kærlighed, så burde jeg jo interessere mig for, hvad det er ved mig, der åbenbart er så ubehageligt for Hanskrist, så at han må angribe mig.
Her har jeg hidtil afholdt mig fra det personlige - anset det for at være uønsket "personfnidder" - men vi er jo mennesker - og min altomfattende kærlighed burde vel også gælde Hanskrist.
Så nu må jeg vel i gang med at interessere mig for, hvad det egentlig er ved mig, der gør Hanskrist så vred - samtidig med at jeg skal være varsom og ikke begynde at "psykoanalysere" Hanskrist.
Hvordan jeg gør dét rigtigt, det må jeg jo se at finde ud af, men det må vel starte ved at jeg indser, at min oplevelse af Kristus provokerer Hanskrist.
Og så melder spørgsmålet sig jo: Hvorfor?
Og så - netop nu - går det op for mig:
Det skal jeg ikke spekulere over. Det skal jeg spørge Hanskrist om?
Så hvis du læser dette Hanskrist, så er mit spørgsmål:
Det ser for mig ud til, at min oplevelse af Kristus provokerer dig.
Hvorfor?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed 
|
|
|
|
