|
0
registrerede
639
gæster og
317
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Men jeg mener, at du modsiger dig selv, når du siger, at vi mennesker (som du ser det) intet kan sige om Gud. For hvorfra ved du, at Gud har betinget os sådan, at vi intet kan erkende om Gud? Og når du tilføjer, at Gud er ubegrænset (hvilket jeg er enig med dig i), så må det føre til accepten af, at Gud (netop fordi Gud er ubegrænset) godt kan give os sand erkendelse og dermed lade os sige noget om Gud.
Hvis jeg har udtrykt mig sådan, at det kan forstås som, "at vi mennesker intet kan sige om Gud", da tilbagekalder jeg det, for jeg kender ikke nok til menneskers evner.
Dét, jeg mener, er, et jeg finder det forkert - ja utilstedeligt - og tillige umuligt - hvis jeg søgte at sige noget om det guddommelige. Det eneste, jeg kan sige om det guddommelige er, at det ER.
Man kan vel kalde det ærefrygt eller ærbødighed - men også uvidenhed.
Sådan har jeg det, og det hverken kan eller vil jeg ændre på.
Af og til tænker jeg også på, hvad vi mennesker kunne have undgået - og fortsat kunne undgå - af religionskrige m.m.m. - hvis vi alle havde det sådan.
Så mit standpunkt er altså - helt kort:
En fordomsfri indstilling til det guddommelige har for mig ført til en oplevelse af det guddommeliges væren.
Dette har ført mig til kærlighed.
Det er så herefter kærligheden, der er i fokus - ikke spekulationer om det guddommelige.
Det er jo såre enkelt - har intet med logik at gøre - men er samtidig - synes jeg - vidunderligt 
Og hvis der er noget, verden har brug for, da er det da så sandelig kærlighed.
Dét er så, hvad jeg finder, er meningen med mit liv.
Hvordan har du det?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed 
|
|
|
|
