|
0
registrerede
398
gæster og
359
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
for mig er det en frækhed at begrænse det guddommelige til en mandsperson, der vil - og kan - alt godt.
(Jeg har fremhævet).
Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig.
For mig ser det ud til, at du her benægter, at Gud kan og vil alt godt/at skaberkraften er almægtig. Tager jeg fejl?
Uanset hvad, så finder jeg følgende interessant, forholdet mellem dit syn og det kristne.
For dig, Arne, bør mennesker ikke mene, at Gud er kærlig og elsker den verden, Gud selv har skabt. Det kalder du "storsnudet", "utilbørlig" og "utilgiveligt frækt". Om dig selv mener du omvendt, at du elsker med en altomfattende kærlighed. Du kalder det endda:
min altomfattende kærlighed
Dvs.:
Arne: Altomfattende kærlighed.
Gud: Ingen mening.
Andre: "Storsnudet", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed".
(Dette kalder du ydmyghed).
Her ser jeg det kristne syn nærmest omvendt:
Gud: Kærlighed med stort K.
Andre: Bedre end en selv.
Sig selv: En synder.
(Dette kalder jeg ydmyghed).
Det minder mig også om følgende historie om Jesus:
Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."
Her gør Jesus jo ifølge dig det "storsnudede, "utilbørlige" og en "utilgivelig frækhed", mens han nok i de flestes øjne netop er ydmyg.
Tak for vores dialog, Arne. Det er meget afklarende for mig 
|
|
|
|
