|
0
registrerede
217
gæster og
240
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Jeg tror, at jeg forstår dig, selv om jeg ikke er enig.
At vi mennesker så i denne situation kan opleve kærlighed er - synes jeg - vidunderligt, men det giver os - efter min mening - bestemt ikke ret til at sætte det guddommelige i bås på nogen måde.
For mig er altomfattende kærlighed ikke en "bås". Det er snarere en begrænsning af det guddommelige at påstå, at det guddommelige ikke formår at elske.
Jeg kan jo se, at denne form for ydmyghed er fremmed for dig, og det er jo så din sag, vil jeg mene.
Jeg ser det ikke som ydmyghed, at du mener, at du selv elsker på en altomfattende måde, men ikke mener, at det guddommelige magter det samme. For mig ser det ud til, at du (vel blot i din tale og i diskussionsøjemed*) gør dig større end Gud ved at elske noget så vidunderligt, men ikke mene at Gud, det guddommelige, skaberkraften, evner at gøre det samme med sin egen skabelse.
Hvis Gud ikke elsker sin egen skabelse og ønsker alle sine skabninger det bedste ... uh, det er en "kold" Gud efter min mening.
Det er så dét, jeg vil bruge alle mine kræfter på - og spekulationer om det guddommelige er for mig brug af kræfter, der i stedet bedre kunne bruges i kærlighed.
De mennesker, som oplever en elskende Gud, måske endda at Gud kan kaldes Kærlighed, er vel - i sagens natur - også i det store og hele fri for spekulationer. De har ikke spekuleret sig til det, men oplevet og erfaret det. Den Gud vil jeg gerne kende, fra kærlighed til kærlighed.
*Jeg tænker, at du er ydmyg, men din tale om det guddommelige forvirrer mig en del. Måske det bliver for "kringlet" for mig.
|
|
|
|
