|
1
registreret
(1 usynlig),
47
gæster og
414
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Jeg beklager, hvis jeg kan forstås som, at vi mennesker er betydningsløse. Det mener jeg ikke. Jeg mener, vi har betydning - men på lige fod med alt andet værende.
Det glæder mig, at du siger det. For jeg troede faktisk, at du mente, at mennesker var det guddommelige ligegyldigt.
Det var efter først at have oplevet det guddommeliges væren i alt - og til sidst også i mig selv - ved at den altomfattende kærlighed fødtes i mig - at det gik op for mig, at verden ikke er til for vi menneskers skyld, men at vi blot er en del af verden - og jo egentlig ikke fylder ret meget i dette univers - at jeg indså, at vi mennesker åbenbart er tilbøjelige til at være egocentriske.
Jeg er enig med dig i oplevelsen, at alt har betydning. Skabelsen har betydning. Men for mig betyder det ikke, at fordi universet er stort, og du og jeg befinder os et lille bitte sted i dette store univers, at vi "reduceres" i betydning - eller i den rolle vi måtte have.
Gad vide hvad du tænker om følgende tre ting:
1) For mig at se er denne verden "falden". Der ER meget smukt i den. Men der er OGSÅ meget ondt og megen lidelse. Denne verden kan ikke være målet for den guddommelige virken i skabelsen.
2) Alt levende må leve videre på en eller anden måde. Jeg kan ikke forstå, at nogle lever et tilfredsstillende liv, mens andre lever i elendighed og nød, fattigdom og sult, tortur og indespærring. Dette kan ikke være målet for den guddommelige virken i skabelsen.
3) Mennesket har i kraft af sin alsidighed og langt større virkekraft en anden rolle end dyrene. Edderkoppen gør, hvad edderkoppen gør. Ligeså med fluen og løven. Men vi har valg, og vi har en større forståelse. Mennesket kan være grusomt, men også fabelagtigt kærligt og selvløst. Skulle dette virkelig være uden betydning? Det kan jeg ikke forestille mig. Er det ikke - som i lignelsen - noget med at bruge de talenter, vi har?
Derfor hælder jeg faktisk også til, at mennesket er forvaltere af skabelsen. Ikke ment som arrogance og selvophøjelse - men som ydmyghed, tjeneste og selvløshed. Alternativet til denne tjenergerning er at sidde med hænderne i skødet derhjemme - eller værre - at gå på rov i verden.
|
|
|
|
