|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Det er interessant, det med at vi kan vide, at Gud ER, men ikke HVORDAN han er. Jeg tror, at mystikerens viden rækker noget videre - uden dog på nogen måde at "udtømme" Gud.
Jo, det er da meget muligt, at der er mystikere, der har oplevet mere - at det ikke bare er noget, de bilder sig ind - og det respekterer jeg - uanset om de holder det for sig selv, eller de henvender sig til os andre herom.
Men jeg føler mig ikke overbevist - selvom jeg kan finde meget godt, smukt og sikkert også sandt i, hvad der hævdes.
For nu at tage Jesus og Muhammed, så beundrer jeg kærligheden hos den første og ydmygheden hos den anden.
Du skriver også til mig:
Du skriver, så vidt jeg har forstået dig, at vi er en ubetydelig del af hele skabelsen, og at vores rolle ikke er større end dyrenes.
Ubetydelig og ubetydelig - vel, for mig er vi en del af det guddommelige - eller måske rettere: det guddommelige er også i os.
Men det guddommelige er - for mig - som jeg oplever det - også i dyr, planter, sand, jord, bjerge, have, andre planeter, stjerner, "sorte huller", galakser, galaksehobe, energi, tyngdekraft, alt i universet - og i eventuelle andre universer.
Jeg finder det "nærsynet" og egocentrisk, hvis vi mennesker tror, at verden er skabt for os, og jeg tror, at vi mennesker er en meget, meget lille del af dette univers, som vi end ikke ved, hvor stort det er, eller om det er uendeligt 
Og jeg finder det dybt, dybt betagende, at vi i vores ubetydelighed dog er en del af et vidunder - et mirakel - det guddommelige.
Og "blomsten" i denne oplevelse er - for mig - ydmygt at føle - og aktivt leve - den altomfattende kærlighed 
Jeg fornemmer, at det er dét, der er meningen med mit liv - ikke at "snage" i det guddommelige 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|
