|
0
registrerede
1942
gæster og
341
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Helt kort til dit spørgsmål om, hvordan man kan vide, når man er ikke-vidende (agnostiker):
Det var vist K.E. Løgstrup, der i sin skabelsesteologi fremhævede, at man her kan opleve, at Gud er, men ikke hvordan Gud er.
For mig startede det med, at jeg begyndte at fundere over emnet: Væren - Ikke Væren.
Det førte jo hurtigt til, at jeg opdagede, at man ikke kan nærme sig Ikke Væren, men efterfølgende til en overvældende begejstring over den ufattelige - ja mirakuløse - Væren.
Nu forstod jeg pludselig dybden i den første linje i Jalal al-Din Rumi's korte digt meget bedre:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det var - og er - for mig en stor oplevelse - faktisk en åbenbaring.
Når jeg bruger udtrykket "det guddommelige" og ikke ordet "Gud", er det fordi, det for mig er en utilbørlig "indespærring" af det guddommelige i alene en person.
Når jeg så læser dine ord:
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Dog, om opfyldt af kærlighed, ren af hjertet og fattig i ånden er en forudsætning, eller det er en følge af oplevelsen, det ved jeg ikke.
Når jeg foretrækker ordet "oplevelse" og ikke "åbenbaring" er det for at undgå pral.
Og så lige en ting mere:
I min oplevelse af det guddommeliges væren i det værende er vi menneskers rolle langt mere beskeden - mere som den ser ud i kosmologiens verden 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
