|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Jeg har på fornemmelsen at I to kender hinanden ret godt og at ateisme er jeres religion.
Ateisme er ingen religion, men afvisning af tro på gud/guder, og du tror jo ikke på gud og er ej heller kristen, selv om du skriver du er: født af ÅNDEN og drevet af ÅNDEN (Gud Helligånden) – trolde rolleri -
... og nok derfor jeg ikke oplever nogen hvidglødende entusiasme SPIRITUALITET i dit skriv, for hvordan kan det lade sig gøre, altså lige ud over der er en hvælving i hjernen og dine indput kommer fra bibelen –
HK: ENTUSIASME betyder: i Gud Væren
Og entusiasme SPIRITUALITET så tænker jeg på at være født af ÅNDEN og drevet af ÅNDEN (Gud Helligånden)
Fortæl gerne hvordan du blev født af ånden, og hvordan du oplever, den driver dig. Det gør de gerne, som har oplevet det med begejstring,
*
HK: men hjernen opfinder ikke på eget initiativ noget, uafhængig af dette menneskets engagement og handlinger.
Det er korrekt, da påvirkningen kommer først udefra.
Eksempelvis skrev Paulus: Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/rom/10
Hjernen bearbejder indtryk udefra, og kassere det eller omsætter det til eksempelvis handling, jo sådan identiteten dannes.
Eller sagt anderledes. Du bliver jo ikke født som et dannet - eller kristent menneske.
Du kender ej heller talen om gud og dennes ånd. Det er noget, du får ind i hovedet udefra gennem ordet.
Dette forholder man sig til og kan lave egne billeder/universer, hvad mange jo gør, når de plukker lidt her og der til deres spirituelle liv.
Det du kalder hjemmestrik.
… og skribenterne i bibelen har gjort det samme – selv om der om den siges, det er guds ord -
De har skabt universer, som de og deres samtid forstod det, og eller ønskede ”alt det der med gud og ånden” skulle forstås.
Når vi ser på Paulus, var han ifølge skriften, som han var oplært i - jøde – og tilhørte guds udvalgte folk, så jeg antager, der både i synagogen og blandt folk blev talt om gud, da deres lov kom fra denne, og de havde traditioner og ofringer hvor denne gud var centrum.
Tænk dig at leve på sådan en tid, hvor loven kom fra gud. Gud som ingen havde set … jeg vil tro, at hver enkelt har gjort sig sine tanker og helt selvfølgeligt indgået i samfundet med visheden om gud eksistens.
Et folk skal jo ha en lov – nogle regler – noget der binder dem sammen for at være et folk. Og hvis vi antager, at den som har givet folket loven selv havde lavet den, men bildt folk ind den kom fra gud – eller måske selv troede på det - for at give den autoritet, og for at ingen skulle sige, han var en diktator, ja så måtte de jo skabe og forstå billedet af denne usynlige gud, som de tilhørte og skulle underlægge sig.
At leve under/i et sådan miljø og præstestyre er ikke uden påvirkning.
Man måtte indrette sig – vil jeg tro - ellers var man ikke en del af folket, og - hvor de som fulgte Jesus på et tidspunkt blev udelukket fra synagogerne.
Altså. Det jeg vil forsøge at forklare er, at troen kommer udefra og i processen i hovedet og i samspil med ens ”trosfæller” - miljø retter man ind for at blive i fællesskabet, som jo giver en en vis beskyttelse, trods social kontrol – ellers bliver man ensom og da især hvis man tilmed fraskriver sig troen på guds eksistens, hvad man nok ikke gør, når gud er en virkelighed.
Når vi læser om Saulus/Paulus for ”vi” et billede af en meget troende jøde, der bruger sin tid på at forfølge og straffe de fra folket, der fulgte Jesu lære, som her repræsenterer et menneske der påstod han var sendt af gud.
Hvilken opvækst og påvirkning havde han/Jesus været udsat for, hvis vi ser bort fra, bibelen siger han havde været i himlen hos gud fra tidernes morgen –
Derfor er det hjernespind – hjernen producere billeder i kraft af det udefrakommende i samspil med ens opvækst/miljø og ens ønske om at gøre det til virkelighed … hvad det bliver, når man tror og handler derpå, og som oftes forstærkes hvis andre bekender sig til samme virkelighed.
Det fortælles, at for at Paulus virkelighed kunne ændres, skulle han slås til jorden og blive blind og føres af andre. Denne selvsikre og handlekraftige mand, der troede han nidkært tjente den eneste sande gud måtte ”sadle” om og skabe sig en ny virkelighed – motivet til dette kan man så gisne om.
… efterfølgende læser vi så, at hans liv ændrede sig, og han lærte ånden at kende … er denne virkelighed mon mere sand end den første – Ja, for ham da han havde skiftet standpunkt.
Tankevækkende at begge periode/livsopfattelser, var virkelige og sande for ham imens han levede dem, så han i begge tilfælde var parat til at forsvare sit standpunkt.
HK: Du taler om mentalt udenadslære, jeg taler om liv og eksistens hvor man ikke terper rundt i Bibelen men lever sit liv.
Udenadslære bliver skam da også til liv og eksistens, tag ikke fejl af det … må du da vide, hvis du har terpet matematik.
… og det med hvidglødende entusiastisk åndelighed komme jo også fra bibelen, forstår jeg, hvor du fremhæver Paulus.
At du så fokuserer på dette – Paulus fortolkning af åndelighed - er jo nok ud over trolderi fordi, det er ”lidt finere” - uha der er kloge og berømte mennesker, der ikke er naive, der kan tilføre ”gud” og ikke mindst helligånden til livet, så det bliver en videnskab og så kan de kassere alt det der med opstandelsen, som den gode Paulus dog sagde at uden troen på dette, var der ingen tro.
Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø!
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/15
...
|
|
|
|
