»Religionshistorisk betegner man det som ’aksetiden’, den revolution i verdenssynet, der sker i det sidste årtusind før vores tidsregning i takt med at landbruget dominerer stadigt mere, og at imperier og storbyer breder sig.«

»Kristendommen er jo i sit udspring en dommedagsreligion. Den prædiker Jordens undergang til fordel for et overjordisk paradis. Og undergangen er en god ting. For verden er slet ikke interessant, ja, den er i den Ondes vold, og mennesket skal ud af vagten i en fart,«

»Som det hedder i 1. Johannesbrev kap. 2: ’Elsk ikke verden og heller det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham.’ Derfor er der jo ingen grund til at passe på verden.«

»Før aksetiden var religionerne overvejende verdenspositive. De så denne verden som et godt sted, der altid vil være her, og som skal behandles med respekt og reguleres gennem tabuer.«

»Det guddommelige er nu i stigende grad et andet sted end i verden, og det hellige bliver ’overnaturligt’.«

»I det første kapitel i Det Gamle Testamente bliver det slået fast, at det er Gud, der har skabt verden, men Gud er pudsigt nok ikke selv en del af verden. Og mennesket er som den eneste skabning skabt ’i Guds billede’. Og mennesket skal herske over alle dyr, prædikes det. ’Underlægge sig jorden’ og ’opfylde jorden’.«

»Det er jo en massiv antropocentrisme, der her er på spil, altså forestillingen om mennesket som den centrale aktør på Jorden.«

»Det interessante er, at det minder om den moderne biologis forståelse af verden. Her er vi mennesker jo i familie med alle arter på Jorden, fordi vi har en fælles formoder, der går over 3,5 milliarder år tilbage. Nogle arter er vi nært beslægtede med, andre er fjerne grandkusiner. Men så kommer revolutionen i det første årtusind før vor tidsregning og ophæver slægtskabet med naturens væsner. Det fremmede muligheden for at udnytte naturen uden besværlige restriktioner og tabuer. Og det har overlevet på trods af den moderne videnskab.«

»For den moderne biologi viser jo, at hvis man faktisk sætter sig for at forstå verden, finder man jo ud af, hvor utroligt avancerede arter vi er omgivet af. Fuld af følelser, bevidsthed, kultur. Selv træer og svampe har måske en form for bevidsthed. Og siger man, at der er bevidsthed, intelligens og kultur, kommer man nærmere det mest udbredte verdensperspektiv i historien, nemlig animisme. I den forstand nærmer den her oldgamle animisme og den moderne biologi sig mere og mere hinanden.«