Helt personligt er min vurdering, at Paulus har haft en lille forhåndsviden om Jesus fra sin tid som farisæer. Han har sikkert hørt en del på almindelig rygtebasis (nemlig at Jesus var blevet korsfæstet, og hans tilhængere påstod, at han var opstanden og Guds søn). Det var tilstrækkelig grund til, at han forfulgte dem. Men ved en åbenbaring blev han overbevist om, at de Kristus-troende havde ret og han selv tog fejl: Den korsfæstede var Guds søn. Dermed blev hans verden vendt helt om, så han begyndte at udbrede troen til ikke-jøder i stedet for at forfølge den.

Da han besøger Peter taler de selvfølgelig også om, hvem Jesus var, og hvad han sagde, da han var i live. Imidlertid har Paulus slet ikke brug for denne viden. For ham er det afgørende, at han var korsfæstet, død og opstanden og nu levende til stede i himlen. Det er tilstrækkeligt for den paulinske teologi.