|
2
registrerede somo, Arne Thomsen
467
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Hej Gerth.
Jeg ser du skriver:
- men i modsætning til Arne deltager jeg alligevel med noget åndeligt arbejde -
Jødedommen er jo meget gammel.
Beretningerne om Abraham menes at være fra ca. 1900 f.Kr. - altså for ca. 4000 år siden.
Beretningerne om Moses mens at være fra ca. 1600 f. Kr. - altså for ca. 3600 år siden.
Beretningerne om Kristus er jo for ca. 2000 år siden.
Og beretningerne om Muhammed er for ca. 1400 år siden.
Siden er der her i Vesten og Mellemøsten ikke opstået nye religioner, og disse tre abrahamitiske religioner, har et jo ikke altid for godt med hinanden - dog er en stor del af jødedommens skrifter jo medtaget i kristendommens Bibel.
Jødedommens Gud kunne Abraham forhandle med - f.eks. om Sodoma og Gomorra.
Islams Gud underkaster man sig - adlyder Koranens ord.
Og det, der især gør indtryk på mig i kristendommen er kærligheden - kærligheden fra Gud, som vi mennesker opfordres til at videregive som næstekærlighed.
Jeg synes ikke, det er svært at se kvaliteter i alle tre religioner - om end kristendommen dybe kærlighed er den, der griber mig mest.
Men der er også noget, jeg fornemmer, der halter lidt - måske fordi alle tre religioner er så gamle:
De handler stort set alene om Gud og mennesker, mens verden, universet, universerne stort set ignoreres - islam har vist lidt om at være god mod dyr, men længere kommer de vist ikke.
I vore dage, hvor vi mennesker har opnået en faretruende stor magt over denne klode og dens liv, der ser jeg ikke, at de tre gamle religioner rigtig har noget at byde på.
Hvis vi roder os ind i eksotiske økosystemer, risikerer vi at invitere disses mikrober og vira ind i vores - som vi netop har set med Covid-19.
Hvis vi bruger løs af brændstoffer, sender vi usynlig CO2 op i atmosfæren og bringer klodens klima ud af balance.
Kort sagt: Vore gamle religioner vejleder os ikke her.
Så når jeg tænker på kristendommens Fadervor:
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Men hvad ville være mere rigtigt?
Her er et foreløbigt "skud fra hoften":
Allerhøjeste ikke-erkendelige, som jeg fornemmer ER bag – og i – alle verdenernes mirakuløse væren:
Tak – også for min væren – og for inspiration til altomfattende harmoni og ydmyg, ren kærlighed.
Det er det nærmeste, jeg - indtil i dag - har kunnet komme i at udtrykke skriftligt, hvor jeg står nu.
Andre står andre steder - og det er jo dét, der kan gøre Trosfrihed.dk inspirerende - især, hvis vi søger at forstå hinanden 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
