For et stykke tid siden blev jeg kaldt "idiot" af et familiemedlem i en åben post på Facebook. Det vil sige, et sted hvor mine venner og familie kan læse det. Min umiddelbare reaktion var vrede, og jeg annullerede uden videre forklaringer venskabet med personen. Jeg har ikke lyst til at bruge tid og energi på mennesker der opfatter mig som idiot, og jeg vil ikke behandles så respektløst, familie eller ej.

Den reaktion vil mange sikkert synes er naturlig, men set fra et buddhistisk synspunkt var det ikke den korrekte rektion, for den viser at jeg har en stærk tilknytning til mit ego. Mit ego blev såret, men sandheden er at mit ego er betydningsløst. I virkeligheden er det ikke-eksisterende. I stedet burde jeg have følt medfølelse, kærlighed og taknemmelighed for den værdifulde læring. Sandheden er jo at jeg via denne hændelse gik i gang med at fordybe mig i buddhismens doktriner, først og fremmest for at blive i stand til at tage imod sådanne uforskammetheder med et helt roligt, upåvirket og åbent sind, men også fordi jeg gerne vil undgå at opleve de samme følelser næste gang noget lignende sker.

Dette er blot et enkelt eksempel på, hvor vanskeligt det er at "omstille" sine tanker, følelser og vaner, og ikke mindst hvor mange og stærke tilknytninger almindelige mennesker ubevidst har.

Wright giver i sin bog et konkret eksempel på en metode til at få kontrol over vores følelser, som er inspireret af buddhistisk meditation. Metoden hedder RAIN.

R står for recognition – erkendelse: Hov, der dukkede en følelse af vrede op i mig.

A står for acceptance – accept: Forsøg ikke at fortrænge eller benægte vreden – det vil alligevel ikke lykkes – men accepter, at den er der.

I står for investigation – undersøgelse: Find ud af, hvor i kroppen vreden sidder. Mærk, hvordan den er.

N står for nonattacment – ikketilknytning: Se på følelsen udefra. Lad være med at identificere dig med følelsen og lad være med at forfølge de tanker, som følelsen afføder. Du er ikke din følelse. Når vi identificerer os med en følelse og lader os forføre af de tanker, som følelsen skaber, forstærker vi den.

Ved at bruge en metode som RAIN, skaber vi en distance til følelsen, hvorved den lidt efter lidt mister sin styrke og sin magt over os.

Buddhismen er relevant i det omfang, den kan det, den hævder at kunne.

Buddhismen er – blandt andre ting – en metode til at bekæmpe den negative indflydelse, som følelser kan have på vores liv. Følelser som had, nag, misundelse og vrede er ikke blot en trussel mod det enkelte menneskes lykke – de er en trussel mod menneskeheden som helhed.

Hvis buddhismens metoder faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden.