|
0
registrerede
941
gæster og
2039
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Hej Gerth.
Du skriver:
Ja, her er der plads til frie tanker og faktisk også i mit tilfælde rummelighed uden for meget censur på grund af negative reaktioner og internet trolde, hvilket er godt om sandheden. Jeg svarer gerne på dit spørgsmål, men først beder jeg dig om ligeledes, at du oplyser noget mere personligt vedrørende din oplevelse af meditation og hvorfor, at det fjernede dig fra religion? Hvordan mediterer du? Hvad er det for en fornyet klarhed med nye perspektiver, som du snakker om?
Meditation er for mig ikke noget særligt hverken dramatisk eller magisk.
Nylig læste jeg en billedlig forklaring - husker den ikke nøjagtigt, og heller hvor det var - der siger, at det er som at kigge op mod himlen og dens drivende skyer.
Skyerne er så ens egne tanker, idéer, bekymringer, længsler, sorger osv. mens selve den blå himmel er oplevelsen af altet.
Den forklaring passer meget godt på mine primitive nybegynder-oplevelser med meditation.
Jeg gør simpelthen dét, at jeg slapper af, har det bekvemt, er lysvågen, ånder dybt ind, holder vejret et kort øjenblik - og så lader luften slippe ud.
Og sammen med luften ryger så også alle sorger, bekymringer, idéer og tanker ud.
"Skyerne på himlen er skubbet til side" og jeg oplever min egen væren i mine nærmeste omgivelser helt anderledes intenst og meget mere virkelig.
Det giver mig en dejlig ro i sindet, og det kan ske, at jeg i denne for mig meget mere ægte virkelighed ganske svagt fornemmer det ufattelige guddommeliges evige og alt omfattende nærhed.
Det lyder måske lidt dramatisk, men det er det slet ikke - tværtimod - det er bare, som det er 
Jeg kunne forestille mig, at det er individuelt, hvordan man bedst mediterer, men ved det ikke - tilbud er der jo nok af.
Nu er det ikke meditation, der har "fjernet mig fra religion", og jeg har måske egentlig heller ikke fjernet mig, det er blot religionernes dogmer, jeg fornemmer er noget ufuldkomment, som mennesker imidlertid nok føler behov for at støtte sig til. Jeg holder meget af kristendommens kærlighed, islams ydmyghed og buddhismens indad-skuen.
Min fornemmelse er, at hvad der er bag - og i - verdens væren, og som jeg meget tøvende kalder "det guddommelige", næppe er en person eller et væsen, som vi mennesker kan kommunikere med.
Dét forekommer mig at være alt for småt og jordbundent om noget, som er bag - og i - universet/universerne.
Dette sidste her er et eksempel på ny klarhed og nye perspektiver, jeg har fået, ved at udtrykke mig her på Trosfrihed.dk - så klart og tydeligt, som jeg på nogen måde kan.
Det betyder jo så også, at det ofte tager mig lang tid at skrive et indlæg - og rette det, og rette det - indtil jeg ikke kan få det bedre 
M.v.h. Arne Indre harmoni, ydmyg kærlighed, lykke 
|
|
|
|
