|
1
registreret
(1 usynlig),
1774
gæster og
139
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Det kunne måske være rimeligt at opfatte dette forum, som et sted, hvor man fortæller om, hvor man står åndeligt.
For mig ser det nogenlunde sådan her ud:
Jeg opfatter verden, så meget jeg nu kan, og jeg er bevidst om, at jeg gør det.
At forstå, hvad bevidsthed egentlig er, det magter jeg ikke, og jeg har mistanke om, at nok ingen heller rigtig magter dét.
Og når det kommer til at opfatte - og at forstå - verden, står det mindst lige så fattigt til.
Jeg kan fornemme mig selv og mine nærmeste omgivelser, og menneskelig intelligens/videnskab - har informeret mig mere eller mindre godt om mine nære omgivelser, og de fjernere, landet jeg bor i, verdensdelen, kloden, solsystemet, galaksen, galaksehobene, dette univers og det mulige multivers.
Og vistnok intet er konstant. Solen brænder kun, så længe der er brint tilbage i den, og alt andet ændrer sig vist også.
Men jeg oplever, at jeg ER - og også at verden ER - og at det er intet mindre end et mirakel!
Det er derfor jeg er så glad for sufismens digter Jalal al-Din Rumi's lille 800 år gamle digt, hvor første linje siger:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Et tegn? Ja - det er så lidt af den - sandhedens mirakel - vi magter at opfatte.
Den anden og sidste linje siger:
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Mange har hævdet at kende "de evige sandheder" - Abraham, Moses, Jesus, Muhammed, hinduismens religionsstiftere, Siddhartha Gautama (Buddha) og mange mange andre - helt tilbage til shamanismens stiftere.
Men hvor meget har de egentlig set "bag sløret"?
Jeg ved det ikke, men aner dog visdom i kristendommens kærlighed, i islams ydmyghed og i buddhismens indre harmoni og sikkert også meget andet.
Jeg ender så dér, hvor jeg ikke afviser visdom og kvalitet i de forskellige religioner, som jeg efter evne tager til mig, men finder dem alle ufuldkomne - og jo desværre også ofte krigeriske.
Hvad jeg især beundrer er inspirationerne til harmoni, ydmyghed og kærlighed 
M.v.h. Arne  Harmoni, ydmyghed, kærlighed, lykke
|
|
|
|
