Det bliver klart for mig, at hvis man ikke har haft den den svimlende uhyggelige altudslettende oplevelse at forestille sig, at alting forsvinder og til sidst også en selv, så bliver det nok ikke helt så muligt glad og taknemmelig at elske verdens væren.
Mon der var engang, hvor vi ikke eksisterede...
Citat:
Som jeg læser dig, er verdens væren for dig en selvfølge, og det er så her du stiller krav om evigt liv.
kræver du, at jeg skal tage imod dit midlertidige liv? Hvorfor vil du gerne sætte et barn i verden som ikke ønsker din gave? Kan du ikke sortere mig fra
