Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Samtaler omkring bålet...
Hej Jan. Du skriver:
Citat:
Jeg finder det svært ikke at beskæftige sig med tingene Skal vi sætte børn i verden? Det kommer vel an på så meget?
Min replik: Jo, men hvad er det, vi skal beskæftige os med? Er det livets årsag? Eller er det livet selv? Behøver vi mere mening med livet end, at vi har fået det - at det er en gave? Og vi har begrænset tid, så lad os ikke spilde tiden, tænker jeg. Hvis det lykkes at opfatte livet som en gave, så fører det vel til følelsen af kærlighed - at elske: verden, medmennesker, sig selv - mens man endnu kan - aktivt - med indsigt og omsorg - så godt man nu kan.
Behøver vi religiøse dogmer at klynge os til? Behøver vi at vide, om det er absolut slut, når vi dør? Kan ikke se noget galt i at sætte et begrænset antal børn i verden - og at elske dem som en god far eller mor.
Ang. Rumi: Ja jeg skimmer den for at se, om der er noget, der er interessant for mig.
Skal vi sætte børn i verden? Det kommer vel an på så meget?
