Tilføjelse: Sufierne - og alle andre religioner - søger at bryde igennem dette "slør", der skjuler "de evige sandheder". Det er så her, jeg kommer i tvivl. Skal man dét? Eller er det bedre, at begejstres af den smule, vi opfatter af "miraklet" - som vi jo selv er en del af - og kan udleve? Jeg hælder til det sidste
